2012 World Endurance Championship |
FIA WEC 23/06/11
|
 |
Automobile Club de l'Ouest (ACO) og Fédération Internationale de l'Automobile (FIA) har sammen besluttet at oprette et helt nyt mesterskab som de kalder World Endurance Championship.
Serien skal afløse den ny stiftede Intercontinental Le Mans Cup, og vil blive en løbsserie hvor vinderen kan kalde sig verdensmester.
|
|
| Det forventes at World Endurance Championship kommer til at bestå af 6 løb, ligesom Intercontinental Le Mans Cup, og det forventes komme til at bestå af Sebring, Spa-Francorchamps, Silverstone, Petit Le Mans, Zhuhai og 24 timers løbet på Le Mans. Løbene bliver som minimum 6 timer lange, men de fleste vil være længere.
Pointgivningen vil være sammenlignlig med Formel 1, hvor top-10 får point som følger 25-18-15-12-10-8-6-4-2-1, og selvom det er på plads er det fortsat lidt uklart hvordan denne serie skal skrues sammen. Der er dog ikke nogen tvivl om at den kommer til at bestå både prototype og GT biler, men hvorvidt det betyder flere/større regelændringer i forhold til det nyligt indførte motorreglement er endnu uklart.
Corvette Racing har meldt klart ud efter annonceringen af World Endurance Championship, at de ser frem til at deltage i den serie, og lad os i den forbindelse håbe på at det betyder at Jan Magnussen bliver en af de fremtrædende GT kører.
Tom Kristensen har også meldt klar ud at han vil glæde sig til at deltage i en verdensmesterskabsserie.
Jeg kan dog være lidt bekymret for denne her konstellation imellem ACO og FIA. Le Mans har tidligere været en del af en VM serie for sportsvogne, og dengang endte det nærmest med at tage livet af international sportscar racing, og man skulle starte forfra. FIA og ACO skiltes og derfra begyndte man at bygge de serier som vi i dag kender under ACO reglementet. Hvorvidt American Le Mans Series og Le Mans Series fortsat vil eksistere i 2012 er lidt usikkert. Vejgaard
 |
| |
 | |