Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Speedway

Slangerups unge kørere vandt matchen

Speedway 
22/06/11 

De forsvarende mestre fra Slangerup var i den grad presset, da de onsdag aften på hjemmebane havde besøg af Holstebro. Slangerup har ikke tabt en hjemmematch siden 2006, men det var tæt på, at det skete mod Holstebro.
 

Det lykkedes dog mestrene at hive en kneben 43-41 sejr hjem – en sejr der kun kan tilskrives klubben unge kørere.

”Vores unge D-kører Mikkel Michelsen var i dag sat på holdkortet på pladsen som B-kører, men alligevel går han ud og leverer 9+2 point”, sagde en ovenud tilfreds holdleder fra Slangerup og fortsatte: ”Desuden har vi en C-kører i Nicki Barrett, der går ud og slår Barne Pedersen, da vi er allermest presset – det vendte matchen for os”, forklarede Lars Munkedal.

Netop Bjarne Pedersens nederlag til Slangerups C-kører, mener Holstebro-holdleder Erik Villadsen også var afgørende for matchen.

”Jeg tror måske nok, at vi tog lidt for let på opgaven, da vi først var foran – men netop i heat 11, hvor vi burde vinde med 5-1, taber vi med 4-2”, sagde en meget ærgerlig holdleder fra Holstebro.

Med sejren er Slangerup fortsat med i den sjove ende af tabellen, men holdlederen er ikke tilfreds.

”Vi vinder godt nok på hjemmebane, men kun med få point og vi taber stort på udebane, så igen i dag mister vi et bonuspoint og det er der ikke råd til, hvis vi skal forsavre vores guldmedaljer”, konstaterede Lars Munkedal.

Score:

Slangerup Speedway Klub Holstebro Speedway Klub
Jesper B Monberg (B) 10 Bjarne Pedersen (A) 15+1
Mikkel Michelsen (D) 9+2 Aleksandr Lokajev (B) 9
Kenneth Kruse Hansen (B) 10+1 Andriej Karpow (B) 9
Miroslaw Jablonski (B) 5+2 Andriej Kobrin (C) 1
Nicki Barrett (C) 9 Jonas B Andersen (D) 7

Nicki Barret blev efter en fornem indsats fortjent kåret som ”Dagens Fighter”.

Stillingen pr. 22. juni 2011:

M V U T KP MP BP P
1 Outrup 7 4 1 2 304 9 2 11
2 Holstebro 6 3 1 2 260 7 1 8
3 Slangerup 6 4 0 2 253 8 0 8
4 Holsted 5 3 1 1 222 7 1 8
5 Esbjerg 6 3 0 3 265 6 1 7
6 Vojens 6 2 0 4 250 4 1 5
7 Grindsted 5 1 1 3 195 3 0 3
8 Fjelsted 5 1 0 4 197 2 0 2