På Padborg Park viste vejret sig fra den grumme side, og stortset hele weekenden regnede det, uden at det dog gav hverken Niels Høiby eller Sally Racing større problemer end duggede ruder!
I henholdsvis den fri træning og kvalifikationen placerede Niels Høiby Volvo'en på 4. og 5. pladserne i klasse SS3 hvor den passer ind i reglementet.
Niels Høiby i regnvejret på Padborg Park. (Foto: Motorsporten.dk)
I det første løb kørte Niels Høiby sig frem til en 3. plads, og ud fra hans tid, skulle han derefter starte på 4. pladsen i klassen til det andet løb.
En ufrivillig tur gennem pitten kostede dog Niels Høiby en del tid, så resultatet i det andet løb 'kun' blev til en 5. plads i klasse SS3.
Niels Høiby har valgt kun at køre udvalgte løb denne sæson, hvilket betyder at vi næppe får ham at se i Volvo S60 Challenge raceren igen før til Grand Prix Danmark på den anden side af sommerpausen.
Det betyder dog ikke at Sally Racing også holder pause, tværtimod, for allerede i morgen står den på et fire timer langt løb i Danish Endurance Championship på Ring Djursland.
Her stiller teamet til start med den ene af deres Renault Sport Clio III biler, som skal køres af Peter Obel, Kennie Frydkjær Jensen samt Martin Gøtsche, samme kørerbesætning som klarede sig flot ved sæson debuten på Padborg Park, her var de kun en enkelt placering fra podiet - noget som de håber på vil blive forbedre på Ring Djursland.
Peter Obel, Kennie Frydkjær Jensen og Martin Gøtsche stiller denne weekend op i anden afdeling af dette års Danish Endurance Championship. (Foto: Motorsporten.dk)
Tidsplan - lørdag den 4. juni:
Hr. Nielsen
Læs mere om: Kennie Frydkjær JensenNiels HøibyPeter ObelSally RacingRing Djursland29/05/11 - Padborg Park - Special Saloon - DM04/06/11 - Ring Djursland - Danish Endurance ChampionshipPæne felter til 'Juniløbet' på Ring DjurslandSæsonstart på Ring Djursland |