| Yokohama Rubber Co. Ltd er ved at få rigtig godt fat i de store bilfabrikker. Yokohama ADVAN Sport V103 dækkene bliver brugt som standarddæk på en lang række af Audis modeller, ekspempelvis Audis S8, A7 og Q7, Porsche 911 Carrera 4 og Cayenne samt Bentley Continental, ligesom det også sidder på seks af Mercedes modellerne.
Nu er samarbejdet med Daimler AG som producerer Mercedes bilerne yderligere udbygget idet de to parter sammen har udviklet et helt nyt dæk til den nye Mercedes SLK.
Det nye dæk har fået betegnelsen ADVAN Sport V105 og får når de leveres på Mercedes SLK bilerne klassifikationen 'MO' som dækker over at det er et af Daimler AG godkendt dæk.
Yokohama ADVAN Sport V105 er som navnet antyder en videreudvikling af Sport V103 dækket. De højhastighedskrav som er indbygget i Sport V103 er bibeholdt, mens man har forbedret dækket på især flere områder. Det drejer især sig om køre- og bremseevne både på tør og våd asfalt. Dækkene er også blevet yderligere støjsvage og også mere komfortable.
Og som en naturlig udvikling i Yokohama Rubbers Co. Ltd. grønne strategi, er rullemodstanden yderligere reduceret ligesom slidstyrken også er optimeret.
ADVAN Sport V105, der er 3. generation i ADVAN Sport serien, bliver på sigt afløser for ADVAN Sport V103 og vil kunne fås over hele verdenen fra begyndelsen af 2012.
ADVAN er flagskibet i Yokohamas globale koncept, der indeholder 4 typer – ” ADVAN Sport” for High Performance biler, ” ADVAN S.T.” for den nye generation af SUV (4x4), ” ADVAN Neova AD08” for krævende gadekørsel (Streettuners) samt ADVAN A005, A006, A048, A006T og A050 for motorsport.
Yokohama Rubber Co. Ltd. har produktions- og udviklingssteder i en lang række lande globalt. Samarbejdet med en lang række bilfabrikker og motorsportsafdelinger, betyder blandt andet at man er i stand til at udvikle og levere dæk til en lang række forskellige motorsportsklasser udover de mange dæk som sælges til den private forbruger.
Således har Yokohama Rubber Co. Ltd. siden 2006 været eneleverandør af dæk til verdensmesterskabet for touringscars - det vi kender som WTCC, hvor Danmark jo er repræsenteret med to kørere, Michel Nykjær og Kristian Poulsen.
Herhjemme nyder også blandt andet de to danske klasser, Yokohama 2000 Cup samt Yokohama 1600 Challenge, godt af de kendte Yokohama ADVAN dæk.
Yokohama Danmark
Allan Osbech
|