Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Speedway

Topopgør på vestkysten

Speedway 
26/05/11 

Outrup Speedway Club og Esbjerg MotorSport deler førstepladsen i Dansk Metal Speedway League – begge med 6 point. Outrup har dog kørt fire matcher hvoraf den ene er tabt, mens Esbjerg er ubesejret efter tre kørte matcher.
Outrups nederlag kom netop, da klubben var på besøg i Esbjerg, men på fredag er det Esbjergs tur til at være udehold, når der er topopgør på vestkysten.
 

Hjemmeholdet Outrup stiller igen med sin frygtede danske trio bestående af Niels Kr. Iversen, Mads Korneliussen og Kenni Larsen – tre kørere der til dagligt har en professionel karriere på de britiske øer.

På C-pladsen er valget faldet på Claes Nedermark, mens der på D-pladsen bliver tale om en debutant, da holdleder Steven Andersen har valgt at give klubbens unge talent Lasse Kragh en chance på liga-holdet.

Så sent som i lørdags var Lasse Kragh ikke god nok til at få en plads på Outrups hold i 1. division, derfor optrådte han som gæstekører for Holstebro mod netop Outrup og her imponerede han holdleder Steven Andersen.

”Når man har moral og styrke til at gå ud og blive topscorer, når man faktisk er blevet vejet og fundet for let, er meget imponerende og det har helt klart været udslagsgivende for mit valg”, siger Steven Andersen.

Gæsternes fra Esbjerg stiller igen i stærkeste opstilling, hvilket vil sige at Charlie Gjedde igen må sidde over og se pladsen gå til finske Joonas Kylmäkorpi.

Holdopstillinger:

Outrup Speedway Club Esbjerg MotorSport
Niels Kr. Iversen (A) Adrian Miedzinski (A)
Mads Korneliussen (B) Joonas Kylmäkorpi (B)
Kenni Larsen (B) Leon Madsen (B)
Claes Nedermark (C) Steen Jensen (C)
Lasse Kragh (D) Kasper Lykke (D)

Matchen køres fredag den 27. maj 2011 med start klokken 19:00.
Sted: Outrup Speedway Center, Hennevej 35, 6855 Outrup.