Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Go Kart

Motor Sport Sønderjylland klar til jysk/fynsk mesterskab

Go Kart 
30/05/11 

Den 4. juni køres årets største løb på Go-Kart Center Skærbæk
Efter i en årrække primært at have været anvendt af turister i sommerhalvåret, der gerne vil have fart og spænding, er Go-Kart Center Skærbæk kommet tilbage på kartingsportens Danmarkskort. Sidste år afholdt man for første gang i næsten ti år en afdeling af det jysk-fynske mesterskab i karting, og den 4. juni præsenterer man atter løb for nogle af de vigtigste klasser indenfor kartingsporten.
 

”Vi er atter vært for en afdeling af det jysk-fynske mesterskab i karting, hvor vi har sat fire klasser på programmet,” siger Johnny Bertelsen. Han er dels formand for Motor Sport Sønderjylland, der driver banen i hverdagen, dels løbsleder på det kommende løb.

”Vi har valgt at koncentrere os om fire klasser, fordi vi gerne vil give deltagerne de bedst mulige forhold,” siger han. ”Vi har to ungdomsklasser – Cadett Junior og Mini – og så to klasser for de lidt ældre kørere. Det er KF2- og KF3-klasserne.”


Motor Sport Sønderjylland er klar til at afholde en afdeling af jysk/fynsk mesterskab i karting på Go-Kart Center Skærbæk.
(Foto: Morten Alstrup)

Lørdagen på Go-Kart Center Skærbæk starter med træning og tidtagning, og så følger ellers de forskellige heats inden de afsluttende finaler. Men i første omgang var det ikke ret mange deltagere, som havde tilmeldt sig løbet, og det fik Johnny Bertelsen til at træffe en radikal beslutning. Løbet måtte aflyses.

”Det fik vækket kørerne, og nu afvikler vi løbet,” siger han. ”Men når der desværre er en tendens blandt deltagerne til, at man tror, at en tilmeldingsfrist er vejledende, så er man nødt til at overveje tingene en ekstra gang. Vi skal have forsikring og ambulance på plads i god tid – uanset om der starter 10 eller 50 – og det koster. Men heldigvis har vi fået Vika Vinduer i Padborg og Hovedvejens Autocenter i Bredebro til at garantere for nogle af disse udgifter. Og nu er deltagerne også kommet i gang med at tilmelde sig.”

Motor Sport Sønderjylland

Morten Alstrup


Læs mere om:
  • Gokart Center Skærbæk
  •