| - I alt blev der kørt 51 heats incl. finalerne, forklarer MNJ’s formand og løbsleder: Henrik Pedersen. - Vores officials gjorde som vanligt et fornemt arbejde med at få motorløbet afviklet kvikt og flydende.
 Lidt uventet vandt Christian Sejersen A-finalen i Klasse 1. (Foto: Åge Kirketerp Jensen)
I Klasse 1 (auktionspris 5.000 kr.) var MNJ stærkt repræsenteret i 2010 med 5 kørere på de 6 forreste af frontplaceringerne i DM-slutstillingen. Lidt uventet scorede både nr. 2 og 3 i DM 2010 ikke placeringspoints på hjemmebane, idet både Thomas Pedersen og Anders Salomonsen udgik med defekte motorer.
 Efter lidt tilvænning kørte Lars Lindgaard en god DM-premiere i sin Peugeot 405-racer. (Foto: Åge Kirketerp Jensen)
Thomas Pedersen er samtidig klub-holdleder for MNJ: - Der var skrevet 40 af mine klubkammerater på startlisten, og de var godt forberedte til at holde klubfanen højt. Torben Nørgård stillede også op i Klasse 2 (auktionspris 8.000 kr.), og han scorede 6 ud af 6 mulige heatsejre i kvalifikationen. Meget tydede derfor på 2 generalsejre, men han manglede dog konkurrenceheldet i finalerne. Samtidig scorede Torben Nørgård dog dagens flotteste kolbøtte i Klasse 2 A-finalen.
 MNJ’eren: Torben Nørgård var næsten urørlig i kvalifikationsheatene, men manglede konkurrenceheldet i A-finalerne. (Foto: Åge Kirketerp Jensen)
I Klasse 1 startede totalt 72 kørere, men sejren gik lidt overraskende til næsten-førstegangsdeltageren: Christian Sejersen fra MNJ. Konkurrenterne pønsede meget på hinanden op til første sving i A-finalen, og dette udnyttede Christian Sejersen til at få et afgørende forspring, som holdt hjem over målstregen. På fjerdepladsen fulgte MNJ’eren: Bent ”Bettemand” Sørensen og med Torben Nørgård på femmeren.
 Bent ”Bettemand” Sørensen vandt en fjerdeplads i A-finalen for Klasse 1. (Foto: Åge Kirketerp Jensen)
I B-finalen for Klasse 1 fik MNJ’eren: Jesper Sørensen come back, og han sluttede på en toer i denne finale foran klubkammeraterne: Lau Theilgaard og Brian Nielsen.
 Jesper Sørensen scorede et fornuftigt come back med en toer i B-finalen for Klasse 1. (Foto: Åge Kirketerp Jensen)
- Den tidligere Klasse 2-mester Lars Lindgaard fra MNJ stillede til start i en Peugeot 405, fortsætter Henrik Pedersen. – Med en tredjeplads i første kvalifikationsheat tydede ikke meget på en placering i A-finalen. Imidlertid blev Lars Lindgaard mere og mere dus med raceren hen over DM-premieren, og slutresultatet blev en fjerdeplads generelt. Her fik Torben Nørgård en sekser ud af sin kolbøtte.
 Horsenianeren: Lars Ravn Nielsen havde fået en debut som FR-kører i 50 års fødselsdagsgave, og klarede udfordringen flot. (Foto: Åge Kirketerp Jensen)
Vinderen i Klasse 2 blev Jannick Godskesen fra Ikast Motor klub.
MNJ har mange kommende projekter i 2011-sæsonen. For ude venter DM-premieren i Rally Cross i løbsweekenden: 7.-8. maj på RC-stadionet i Nysum. Herudover er motorklubben medarrangør på Hill Climb for historiske biler lørdag d. 7. maj, som køres på vejen forbi Tingbæk Kalkminer i Rold Skov.
 Lau Theilgaard hjemkørte en flot treer i B-finalen for Klasse 1. (Foto: Åge Kirketerp Jensen)
Traditionelt afholdes der også Åbent Hus i Folke Race lørdagen efter St. Bededag, hvilket i 2011 bliver 21. maj - grundet den sene påske.
MOTORSPORT NORDJYLLAND
Åge Kirketerp Jensen |