Yokohama Rubber Co. med på Auto Shanghai 2011 |
Diverse 18/04/11
|
 |
Yokohama Rubber Co. deltager i dagene fra d. 19. april til d. 28. april på Auto Shanghai 2011 biludstillingen. Her vil Yokohama Tires præsentere flere nyheder til især det store og stadigt voksende kinesiske marked.
Yokohama Rubber Co. har i hele sin produktion fokus på at være så miljøvenlige som muligt. Og det er også dette emne der præger de temaer som Yokohama Rubber Co. har valgt til udstillingen. |
|
Yokohama Rubber Co. har i de senere år arbejdet med en teknik som går under betegnelsen 'Orange oil teknik'. Denne teknik gør gummiet smidigere og er med til at sikre et bedre vejgreb og dermed give en bedre kvalitet dæk samt ikke mindst også bedre miljøresultater.
Samtidigt bliver teknikken anvendt både i de almindelige dæk og også i dæk til racing. De dæk vi blandt andet ser i World Touring Car Championship og i Super GT serien i Japan, bygger på denne teknik.
Ved udstillingen vil Yokohama Rubber standen forklare teknologien ved hjælp af storskærme og diverse displays. Desuden vises det nye premium, komfort dæk med meget lavt støjniveau V551, som blev sat i salg i Kina i marts måned.
BlueEarth serien er en serie som også er utrolig miljøvenligt. Denne serie skal sælges over hele verdenen, og er allerede nu tilgængelig i Japan og Europa.
Auto Shanghai er en væsentlig udstilling i Kina. Udstillingen som på skift afholdes i Beijing og Shanghai, havde sidste år 2100 udstillere fra 16 lande og havde små 800.000 besøgende. Der ventes endnu flere ved dette års udstilling.
Allan Osbech
Yokohama Danmark
|
| |
 | |