| Det er alle typer forhandlere, der har gang i opbygningen af deres lagerbeholdning. I de kommende uger er der for alvor stor tilstrømning til bilforhandlerne.
”Op til og med påske bliver der virkelig handlet mange biler, og vi kan konstatere, at antallet af forhandlerbiler på BilBasen er på vej op. Det betyder, at udbuddet bliver endnu større, så forbrugeren skal finde lige nøjagtig den bil, der passer,” siger Kenneth Andersen, administrerende direktør for BilBasen.
64.000 biler til salg
Lige nu er der omkring 64.000 biler til salg på BilBasen, der er Danmarks største markedsplads for handlen med brugte biler. Danskerne er vilde med at købe brugt, og især brugte biler.
"Den høje afskrivning på biler gør det attraktivt at købe brugt, så man har virkelig muligheden for at gøre et godt køb på brugtbilmarkedet i den kommende tid," siger Kenneth Andersen. Han forventer, at forhandlerne fortsat vil ruste sig til forårets store kunde-rykind, så der i den kommende tid vil komme endnu flere biler til salg på brugtbilmarkedet.
Fakta om handlen med biler
Nybilsalg, 2010: 153.000 stk.
Brugtbilsalg, 2010: 473.000 stk.
Bilbasen.dk |