Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser
ASETEK SIMSPORTS

SuperSport 600 VM Series

Robbin Harms i England

SuperSport
600 VM Series 

28/03/11 

Avancerer til 3. pladsen i VM
Danmarks bedste road racing kører, Robbin Harms, avancerede søndag til 3. pladsen i den samlede stilling i Supersport Verdensmesterskabet.
På Donnington Park racerbanen i Storbritannien, sikrede han sig 4. pladsen i mål og besejrede bl.a. Broc Parkes fra Australien, der blev nr. 2 i årets første VM-afdeling.
 

Løbet på Donington Park var årets 2. VM-afdeling og Robbin Harms startede fra 7. pladsen. Han avancerede hurtigt og kæmpede i lange perioder af det 22 omgange lange motorcykelløb om 3. pladsen, som han også erobrede undervejs. En undseelig kørefejl sendte ham nogle sekunder af banen og samtidig ned på 5. pladsen, men det afholdt ikke danskeren fra at dreje gashåndtaget i bund og generobre 4. pladsen, som han holdt frem til målstregen.

"Der var en god dag hér på kolde Donington Park," fortalte Robbin Harms efter løbet. "Jeg kom godt af sted fra start, men desværre røg jeg for langt ud i et af svingene og måtte køre af banen - og i jorden. Det var ærgerligt, at jeg missede en podieplacering, men samtidig var det en flot præstation af både teamet og i al beskedenhed også af mig selv," smilede Robbin Harms.

Næste afdeling af Supersport verdensmesterskabet finder sted d. 17. maj på Assen banen i Holland, et sted hvor Robbin Harms traditionelt er meget hurtig. I modsætning til de kørere, som han kæmper med om topplaceringerne i VM, disponerer Harms dog ikke over fabriksmateriel og det er i mange tilfælde afgørende for forskellen mellem en sejr og en placering lidt længere nede på resultatlisten. Men det sætter Robbin Harms præstationer i ganske særligt lys. Og som en bibemærkning er han nu den bedst placerede Honda-kører i VM-kampen - foran fabrikskørerne!

Resultat, Supersport VM, 2. afd. Donington Park 1. L. Scassa (ITA), Yamaha YZF R6, 33m40,762s
2. C. Davies (GBR), Yamaha YZF R6, +0,270s
3. G. Rea (GBR), Honda CBR600RR, +20,374s
4. R. Harms (DEN), Honda CBR600RR, +23,469s
5. B. Parkes (AUS), Kawasaki ZX-6R, +24,872s
6. D. Salom (ESP), Kawasaki ZX-6R, +32,001s

VM stillingen efter 2. afdeling:
1. L. Scassa (ITA), 50 pts.
2. B. Parkes (AUS), 31 pts.
3. R. Harms (DEN), 24 pts.
4. D. Salom (ESP), 23 pts.
5. C. Davies (GBR), 20 pts.
6. F. Marino (ITA), 17 pts.

Harms Benjan Racing
Søren Clauding


Læs mere om:
  • Robbin Harms
  • Harms Benjan Racing
  • Donington Park
  •  



    ASETEK SIMSPORTS