| Poul Erik Jensen er den nye formand, og han har nu lavet en ny hjemmeside for DARC, men du kommer automatisk ind på den, ved stadig at bruge www.darc.dk.
Her kan du forny dit medlemskab af klubben og få fornyet din licens. Det er det, der er vigtigt lige nu, men siden vil løbende blive udvidet med alt om klubben.
Den gamle hjemmeside, som var en del af www.1st-motorsport.net bliver ikke opdateret mere, og den bliver formentlig snart lukket.
Poul Erik Jensen vil føre DARC videre som klubben med den gode medlemsservice, så du vil ikke kunne mærke forskel på den gode medlemsservice, som altid har været kendetegnet for DARC.
Hermed vil jeg gerne takke alle jer, som jeg har lært at kende gennem DARC og motorsporten i det hele taget, for alle de gode timer og oplevelser, som vi har haft sammen.
Jeg vil formentlig dukke op hist og her, for jeg kan nok ikke slippe motorsporten med et hug.
Men som mange af jer ved, vil min kone Ruth og jeg til at køre Europa tyndt i campingvogn. Vi er begge to kommet op i halvfjerdserne, så skal det være, så skal det være nu.
Jeg vil tænke tilbage på tiden sammen med jer med stor glæde, og ønske jer mange gode år i dansk motorsport fremover.
Flemming Nørgaard

DARC GØR EN FORSKEL |