Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Porsche Carrera Cup Scandinavia

Carrera Cup Scandinavia - med ekstra kategori

Porsche
Carrera Cup
Scandinavia  

06/02/11 

Carrera Cup Scandinavia har åbnet op for en ekstra kategori i den mere og mere populære serie. Man har indført en ekstra kategori for de lidt ældre biler - kategori B.
Det giver mulighed for at der først og fremmest kommer flere biler på banen, men også at de 'gamle' biler ikke forsvinder ud i det uvisse. Det er bilerne fra 2005 - 2009 der dermed får en ekstra chance i serien.
 

Kategori B bilerne har det minus i forhold til de efterfølgende modeller af Porsche 911 GT3 Cup bilerne, at de er lidt undermotoriserede og ikke har den samme aerodynamik som de nyeste udgaver har. Alligevel skyder de en god fart og er rimelig konkurrencedygtige.

Den observans har fået arrangørerne af serien til at oprette denne kategori. Ikke nok med at de stadig kan køre med i serien, det bliver også til en reduceret pris. Der er planlagt en ekstra officiel testdag for begge kategorier. Startgebyret til kategori B bliver reduceret med 50%.

Det er rent faktisk en kategori som man havde for år tilbage, og som man nu altså genindfører. Man regner med at denne kategori kan bringe flere talenter frem nu hvor omkostninger bliver reduceret. Desuden vil visse af banerne være en fordel for de lidt ældre biler, mens andre baner er en fordel for de nye. Det samlede resultat kan give et overraskende udkomme.

Dons