Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

IndyCar Series

Bekymring for forsat Firestone deltagelse

IndyCar
Series  

07/01/11 

I USA er der hos Indy Car organisationen lettere løftede øjenbryn i øjeblikket. Signaler om at dækleverandøren til serien, Firestone, overvejer at trække sig ud efter 2011 sæsonen, har fået sat gang i diverse overvejelser.
Firestone som er et Bridgestone datterselskab, har en kontrakt om dækleverance til Indy Car Series, men den udløber ved udgangen af 2011 sæsonen.
 

Firestone har leveret dæk til Indy Car Series siden 2000 og som eneste dækleverandør siden 2002. Den igangværende kontrakt udløber med udgangen af 2011 sæsonen. Det forlyder i USA at Firestone meget stærkt overvejer om sit forsatte engagement i Indy Car Series.

Det har fået Indy Car organisationen op af stolene og man overvejer i øjeblikket andre muligheder. Der tales intenst med Firestone, men også med andre dækfabrikanter. Det er kommet frem at Cooper Tire er øverst på listen såfremt en ny aftale med Firestone ikke kan laves.

Cooper Tire som blandt andet ejer engelske Avon, leverer i øjeblikket dæk til Formula Atlantic og Star Mazda serierne. Bilfabrikken Mazda er også hovedsponsor for 'Road to Indy' og kan via dette engagement være interesseret i at få Cooper Tire ind som dækleverandør i Indy Car Series.

I periferien lurer også Michelin som også leverer dæk til race, dog mest til diverse sportscar serier og prototypeklasser. American Le Mans Series deltagerne er store brugere af Michelin dækkene. Indy Car organisationen forhandler med et par dækleverandører mere end de nævnte, alt imens at man venter på hvilken afgørelse Firestone kommer frem til.

Dons