Mindst 4 japanske kørere i WTCC på Okayama banen |
WTCC 27/09/10
|
 |
Når næstsidste runde i World Touring Car Championship køres på Okayama banen sidst i oktober måned, så er der mindst 4 japanske kørere med i feltet.
For disse 4 kørere gælder det at ingen har fast plads i feltet, men at et par af dem får comeback. De 4 kørere blev præsenteret forleden for de japanske medier ved en pressekonferrence afholdt af dækleverandøren Yokohama.
|
|
| Masataka Yanagida, Nobuteru Taniguchi, Yukinori Taniguchi og Yoshihiro Ito er navne som ikke siger os europæere ret meget, men i Japan er motorsportsfans ganske bekendt med navnene. De 4 kørere vil alle deltage i næstsidste runde i WTCC serien når der sidst i oktober måned køres på Okayama banen.
Masataka Yanagida skal i sin debut, køre i en BMW 320si indsat af Wiechers-Sport som i forvejen har Mehdi Bennani på kørerlisten. Masataka Yanagida kører til dagligt i GT300 klassen i Super GT serien.
Nobuteru Taniguchi gør derimod comeback. Det sker for Proteam Motorsport der til de to sidste runder indsætter hele 4 biler. Nobuteru Taniguchi kørte også de to sidste runder for teamet i sidste sæson. Nobuteru Taniguchi fører i øjeblikket to serier i Japan. Det gør han i både GT300 i Super GT serien og i Super Taikyu (ST-1) serien.
Yukinori Taniguchi har deltaget i de to seneste runder i WTCC for Bamboo-Engineering i en Chevrolet Lacetti, mens Yoshihiro Ito skal køre for Team Engstler i en af dette teams BMW'er.
Dons
 |
| |
 | |