Fra og med starten af 2009 sæsonen, har hver bil kun måttet anvende 8 motorer pr. sæson. Den regel gælder stadig, og med kun 5 Grand Prixer tilbage i år, så er ved at være tiden at se på hvordan forbruget har været.
Det betyder også noget for teams og kørere at vide hvor mange friske motorer der er tilbage som kan anvendes uden straf.
Straffen for at anvende mere end de tilladte 8 motorer pr. sæson, er 10 placeringer. Det måtte den nu forhenværende Sauber-Ferrari kører Pedro de la Rosa opleve da han "nåede" op på 9 motorer. Straffen blev effektueret i forbindelse med det Belgiske Grand Prix.
Den mesterskabsførende Mark Webber må siges at være i en særdeles gunstig situation. Han har kun forbrugt 6 motorer hidtil i sæsonen, og har derfor 2 endnu at tage af til 5 Grand Prixer. Det samme gælder for begge Renault kørere og Rubens Barrichello. Disse 3 er dog udenfor mesterskabschance og kan kun gøre håb at forbedre deres nuværende position.
Der må være et eller andet med de Ferrari motorer, for begge Ferrari teamets kører, er begge igang med deres ottende motor i denne sæson. Det skal dog nævnes at man godt må sætte en tidligere anvendt motor tilbage i bilen, hvis man anser den for at være mere frisk end den øjeblikkelige. Det giver ingen straf til følge.
Rækkefølgen i nedenstående liste er anført udfra kørernes øjeblikkelige position i pointsstillingen. Nick Heidfeld er anført med Pedro de la Rosas antal, da motor følger bil og ikke kører.