Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Speedway

Årets sidste ligamatch køres på fredag

Speedway 
21/09/10 

Med mindre der kommer nye aflysninger i ugens løb, køres årets sidste match i Dansk Metal Speedway League på fredag, hvor Holstebro får besøg af nordjyske Brovst.
 

Gæsterne fra Brovst har højst sandsynligt mulighed for at køre sig til en bronzemedalje - det afhænger dog af resultatet af onsdagens match mellem Holsted og Vojens.

Selvom Brovst kæmper med om medaljerne og Holstebro reelt ikke har noget at køre for (andet end æren) bliver der næppe tale om en walk-over for nordjyderne.

Godt nok må Holstebro undvære Patrick Nørgaard, som blev skadet i forbindelse med søndagens DM Finale for kørere under 21 år, men selv uden Nørgaard byder Holstebro på et slagkraftigt hold bestående af blandt andet landsholdskører Bjarne Pedersen, ukrainske Andriej Karpow samt den unge Aleksandr Lokajev.

Holstebro er placeret i den tunge ende af tabellen, men de har flere gange bevist, at de på hjemmebanen er i stand til at vinde over selv de bedste hold. Således har Holstebro i år vundet over både Slangerup og Outrup, som er de to hold, der skal fordele guld og sølv i mellem sig.

Gæsterne fra Brovst stiller i toppen med holdkaptajn Leon Madsen som nummer et samt med de to polakker Patryk Dudek og Daniel Pytel.

Holdopstillinger:

Holstebro Speedway Klub Brovst Speedway Club
Bjarne Pedersen (A) Leon Madsen (B)
Aleksandr Lokajev (C) Patryk Dudek (B)
Andriej Karpow (B) Daniel Pytel (B)
Patrick Nørgaard (B) ?? Thomas Jørgensen (D)
Nikolaj Busk Jakobsen (D) Steen Jensen (C)

Det er endnu uvist, hvem der erstatter Patrick Nørgaard, der pådrog sig et brud i foden i forbindelse med søndagens styrt.

Matchen køres fredag den 24. september 2010 med start kl. 17:00.
Sted: Holstebro Speedway Stadion, Hesselåvej 41B, 7500 Holstebro.

Stillingen inden de sidste fire matcher:

     M V U T KP MP BP P
1 Slangerup 13 8 2 3 582 31 5 36
2 Outrup 13 9 1 3 598 32 3 35
3 Holsted 13 7 0 6 562 27 4 31
4 Brovst 13 7 0 6 539 27 4 31
5 Vojens 13 6 2 5 559 27 3 30
6 Esbjerg 13 4 2 7 532 23 2 25
7 Holstebro 13 4 1 8 535 22 2 24
8 Fjelsted 13 2 2 9 531 19 1 20