Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Speedway

Fjelsted vil slutte af med manér

Speedway 
20/09/10 

Fynsk Fjelsted er sikker på at ende på sidstepladsen i Dansk Metal Speedway League, men det får ikke klubben til at smide håndklædet i ringen - tværtimod ønsker klubben at slutte sæsonen af med manér, når sidste hjemmebanematch køres onsdag aften mod Esbjerg.
 

Fjelsted stiller i stærkeste opstilling anført af Sebastian Ulamek samt B-kørerne Peter Kildemand og Tomasz Chrzanowski, de to sidste kørere er som sædvanligt Nicki Barrett og Simon Nielsen.

Gæsterne fra Esbjerg kan ikke nå noget som helst i ligaen, men ender som enten nummer seks eller nummer syv - og dette kan umiddelbart også ses af deres holdopstilling, som mangler flere af de ellers faste kørere i sæsonen.

Således stiller Esbjerg op uden en A-kører og de mangler endvidere Joonas Kylmäkorpi og Peter Juul. Det betyder at Esbjerg hold består af tre polakker samt Johannes Kikkenborg og Kasper Lykke Nielsen.

Holdopstillinger:

Fjelsted Speedway Klub Esbjerg MotorSport
Sebastian Ulamek (A) Zbigniew Suchecki (B)
Peter Kildemand (B) Piotr Swist (B)
Tomasz Chrzanowski (B) Mateusz Szczepaniak (B)
Nicki Barrett (D) Johannes Kikkenborg (C)
Simon Nielsen (C) Kasper Lykke Nielsen (D)

Matchen køres onsdag den 22. september 2010 med start kl. 17:30.
Sted: Fjelsted Speedway Center, Ridderstien 31, 5463 Harndrup.

Stillingen:

     M V U T KP MP BP P
1 Slangerup 13 8 2 3 582 31 5 36
2 Outrup 13 9 1 3 598 32 3 35
3 Holsted 13 7 0 6 562 27 4 31
4 Brovst 13 7 0 6 539 27 4 31
5 Vojens 13 6 2 5 559 27 3 30
6 Esbjerg 13 4 2 7 532 23 2 25
7 Holstebro 13 4 1 8 535 22 2 24
8 Fjelsted 13 2 2 9 531 19 1 20