Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Speedway

Verdens bedste speedway-kørere i Slangerup

Speedway 
13/09/10 

Verdens bedste speedway-kørere under 21 år er samlet i Slangerup søndag den 19. september, hvor kampen står om det danske mesterskab. Selvom det "kun" er DM der køres om, er det ingen overdrivelse at betegne kørerne som verdens bedste. Det danske U21-landshold har nemlig netop vundet VM-guld
 

I alt 16 unge talenter stiller til start ved DM-Finalen og blandt deltagerne er naturligvis også fire af de nykårede verdensmestre, som bliver genforenet for første gang siden triumfen i England i sidste weekend. De mangler dog femtemanden Peter Kildemand, som ikke klarede kvalifikationen til finalen tidligere på året

Favotitfeltet til DM-medaljerne skal naturligvis også findes blandt landsholdskørerne.


Patrick Hougaard - forsvarende mester og U21-landsholdskaptajn
(Foto: Flemming Mastrup)

Landsholdskaptajnen Patrick Hougaard er forsvarende mester og har vundet medalje ved U21-DM de seneste 5 år og kører på søndag sin sidste U21-finale, da han falder for aldersgrænsen med udgangen af indeværende år.

Landsholdskaptajnen skal dog ikke forvente at få noget forærende af de øvrige landsholdskørere - og han bør særligt holde godt øje med Rene Bach. Ikke nok med at Rene Bach imponerede i VM-finalen med maksimum 15 point, men den unge sønderjyde har også hjemmebane i Slangerup, når han kører i Dansk Metal Speedway League, hvilket kan give ham en yderligere fordel. Ligesom Rene Bach har også landsholdskører Lasse Bjerre hjemmebanefordel på speedway-ovalen i Slangerup.

Landsholdskører Michael Jepsen Jensen har ligeledes haft en flot sæson og er blandt favoritterne. Jepsen Jensen er næstefter Rene Bach den ungdomskører, der har den bedste scorer i den danske liga.

Landsholdskørerne skal dog ikke tage noget for givet, da der er mange andre unge talenter på vej frem. Blandt de helt nye kørere finder man eksempelvis den kun 16-årige Mikkel B. Jensen, som er i gang med sin første sæson på 500cc. Mikkel B. Jensen har vist imponerende kørsel i hans debut-sæson og er allerede fast mand på ligaholdet i Vojens.


Patrick Hougaard - forsvarende mester og U21-landsholdskaptajn
(Foto: Flemming Mastrup)

De 16 unge kørere sætter hinanden stævne søndag den 19. september kl. 14.00, men portene åbnes for publikum allerede kl. 12.00 - det hele finder sted på Slangerup Speedway Center - Hørup Skovvej 5A, 3550 Slangerup.

Deltagere ved DM-Finalen

# Kører Stamklub Ligaklub
1 Kasper Lykke Nielsen Glumsø Esbjerg
2 Michael Melchiorsen Vissenbjerg Bred Holstebro
3 Marc Randrup Glumsø Slangerup
4 Patrick Hougaard Vojens Vojens
5 Michael Jepsen Jensen Vojens Vojens
6 Klaus Jakobsen Vojens Vojens
7 Lasse Bjerre Slangerup Slangerup
8 Mikkel Michelsen Slangerup Slangerup
9 Simon Nielsen Holsted Fjelsted
10 Philip Tirsdal Slangerup pt. ingen ligaklub
11 Patrick Nørgaard Vojens Holstebro
12 Patrick Bjerregaard Holsted Vojens
13 Mikkel B Jensen Glumsø Vojens
14 Rene Bach Fjelsted Slangerup
15 Thomas Jørgensen Brovst Brovst
16 Jonas B Andersen Brovst Brovst
Reserve
17 Dennis Spicker Outrup Outrup
18 Mikkel Salomonsen Silkeborg pt. ingen ligaklub