Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Speedway

Holsted skal endnu en gang forsøge at indhente stort nederlag

Speedway 
06/09/10 

Sidste onsdag skulle Holsted indhente 13 point efter et stort nederlag i Esbjerg og det lykkedes med en sejr på 51-36 - nu på onsdag skal de forsvarende mestre så prøve at gentage succesen, når top-holdet Outrup kommer på besøg med et 15-points-forspring.
 

Trods stor succes sidste onsdag har holdleder Rudi Steen Hansen valgt at foretage en række ændringer på holdet.

Holdkaptajn og topscorer Nicki Pedersen er ude af holdet til fordel for Niels Kr. Iversen ligesom begge B-kørere fra sidste onsdags match er skiftet ud - således er tyske Kevin Wölbert og polske Przemyslaw Pawlicki med i stedet for Dennis Andersson og Morten Risager.

Dermed er der kun genvalg til Mariusz Stazewski og Nicklas Porsing.

"Med hensyn til valget af A-kører, så er det ganske enkelt således, at det allerede i foråret blev aftalt mellem klubben og vores to A-kører, hvem der skulle køre hvilke matcher, og de aftaler står vi naturligvis ved - desuden er jeg sikker på, at Niels Kr. Iversen nok skal kvittere for udtagelsen", siger Rudi Steen Hansen til speedway-league.com.

"Vedrørende B-kørerne er Dennis Andersson forhindret på grund af løb i Sverige og et genvalgt af Morten Risager ville betyde, at vores polske C-kører skulle køre som nummer to", forklarer Holsteds holdleder, som mener, at dette ville blive en for stor udfordring mod Outrups B-kørere, som Rudi Steen Hansen betegner som ligaens bedste.

Hos Outrup er der også overraskelser i startopstillingen - således har holdleder Steven Andersen valgt at se bort fra den danske landsholdskører Nicolai Klindt.

Nicolai Klindt var ellers topscorer i storsejren over Holsted med maksimum point, men en skuffende indsats med blot 7 point i Outrups seneste match, er muligvis årsagen til at Nicolai Klindt ikke er med på onsdagens hold.

Holdopstillinger:

Holsted Speedway Klub Outrup Speedway Club
Niels Kr. Iversen (A) Gregorz Walasek (A)
Kevin Wölbert (B) Mads Korneliussen (B)
Przemyslaw Pawlicki (B) Artur Mroczka (B)
Mariusz Stazewski (C) Michael Palm Toft (C)
Nicklas Porsing (D) Claes Nedermark (D)

Matchen køres onsdag den 8. september 2010 med start kl. 18:00.
Sted: Holsted Speedway Center, Hedevejen 1, 6670 Holsted.

Stillingen inden onsdagens matcher:

M V U T KP MP BP P
1 Outrup 11 9 1 1 526 30 3 33
2 Slangerup 12 7 2 3 536 28 4 32
3 Holsted 12 6 0 6 510 24 3 27
4 Brovst 12 6 0 6 496 24 3 27
5 Holstebro 13 4 1 8 535 22 2 24
6 Esbjerg 11 4 2 5 450 21 2 23
7 Vojens 11 4 2 5 468 21 1 22
8 Fjelsted 12 2 2 8 493 18 1 19