| Lørdag skulle der så køres på hjemmebane. På en helt ny prøve som Ringkøbing og Omegns Motorklub havde fundet i Lem St. Da vores faste andenkører Per Brodersen, sidder i løbsledelsen til dette løb, skulle der findes en reserve andenkører. Det blev derfor Henritte Brodersen (også kaldet Fru B), som er gift med Per, der blev puttet i højre sædet.
Vejret viste sig fra sin pæne side, men få minutter før vi skulle til start til første heat, kommer der en kraftig byge. Hurtigt bliver der skiftet til regndæk. Da en af de andre deltagere rammer en chikane på den regnvåde bane, bliver der en lille pause, inden vi bliver kaldt til start, og da det ser ud til, at asfalten igen er ved at være tør, når vi i sidste øjeblik at skifte tilbage til tørvejrsdæk.
 (Foto: AS Rally Racing)
Første heat bliver kørt, og kort før mål må Alex foretage en overhalding, da de henter en konkurrent på prøven. Alex og Henritte kommer i mål 0,4 sekundt efter vinderen af heatet. Motoren er dog noget varm, et problem vi troede var udbedret, så det kom vi til at døje med resten af dagen.
Heat 2 blev kørt efter bogen, og Alex er hurtigste mand i heatet. Da Alex og Henritte holder til start på 3. heat, er der en bil på prøven, der springer en olieslange, og der bliver igen en pause på et kvarters tid. Derved bliver heatet startet på kolde dæk, men Alex syntes, at heatet bliver kørt i et fornuftigt tempo, men da de kommer i mål, er der desværre sket en fejl med måltiden for de sidste biler i heatet. De seks biler må derfor køre heatet om. Alex starter med en meget varm motor, da der ikke var tid til at nedkøle den inden omstarten. Da de kommer forbi start første gang slipper bagenden på den lille Maxi, og det giver en snurretur. Derved er tiden i dette heat ødelagt, og Alex beslutter at trække sig fra heatet, så serviceteamet har mulighed for at få kølet motoren ned før finaleheatet.
 (Foto: AS Rally Racing)
I finaleheatet kører Maxi'en igen alt hvad den kan. Det resulterer i en anden plads generalt i løbet og en anden plads i vores egen klasse. Vinder af løbet blev Johnny Pedersen fra Slangerup i BMW. Så et stort tillykke til Johnny.
Alt i alt en god dag hvor teamet fik set, at de forbedringer der er lavet på bilen har virket. Dog skal der kigges på temperaturen på motoren, men Alex har allerede udtænkt nye forbedringer, som der nu skal laves inden vi skal køre DM 4 i Bramming den 8. - 9. oktober.
AS Rally Racing v/Alex Siersbæk |