Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Diverse Motorsport

Dansk Automobil Sports Union - Elitenyt

Diverse 
03/09/10 

- Det sker i weekenden
DASU Rally Challenge talentholdene Rasmus Sørensen/Peter Egholm og Simon Larsen/Nicklas Daugberg er til start i Sydhavs Rally, der er 3. afdeling af DM i rally.
 

GP Danmark på FDM Jyllandsringen har i Formel Ford deltagelse af DASU og Team Danmark talenterne Elliot Winther og Kean Kristensen.
I Peugeot Spider er Johan Jokinen atter klar efter en skadespause med en brækket tå.

Deltagerne fra DASU’s talentprojekt i rallycross er til start i årets DM-finale, der køres på Nisseringen ved Næstved. I Grp. N 0-1600 kæmper Jonas Skaaning og Mikkel Jespersen fra projektet om mesterskabet.

Siden sidst:
Kevin Magnussen vandt sæsonens fjerde Formel 3 sejr i det første af weekendens to løb på Nürburgring. I søndagens løb blev det til en femteplads, hvorefter den unge dansker hastede til Spa for at overvære Formel 1 løbet som gæst hos McLaren. Marco Sørensen leverede en fornem præstation efter sin ufrivillige pause ved at erobre pole position til lørdagens løb og næstbedste tid til andet. Det blev til en tredjeplads i første løb, mens en tyvstart i andet kostede en straf, der satte danskeren uden for points.

For Michael Christensen vil uheldene ingen ende tage.
Heller ikke i GP3 løbet på Spa blev det til points.

Mikkel Mac fik en andenplads i weekenden tredje løb på banen i tjekkiske Most og scorede ligeledes gode points i de to andre løb. I den samledes stilling indtager Mac andenpladsen og har stadig en matematisk mulighed for den samlede sejr før de sidste to runder.
Dear Schilling vandt to af løbene for biler af ældre homologering og fører i den samlede stilling foran bror Daniel.

Max Klinkby-Silver besatte andenpladsen i KF2-klassen i første runde af løbsserien WSK Masters, der består af tre løb i Italien. På banen i Siena startede fynboen kvalifikationsheatene fra pole position, før det blev til andenplads i både prefinale og finale. Også Jonas Hansen leverede en fin indsats med en sjetteplads i finalen.
I juniorkategorien KF3 blev det ligeledes til dansk podieplads. Unge Nicklas Nielsen besatte tredjepladsen i finalen, mens Kevin Rossel udgik af finalen efter en lovende tredjeplads i prefinalen.

Kasper Larsen og Jacob Gram kvalificerede sig begge til finalen i anden runde af det nye CIK Ungdoms VM, der kørtes i Spanien. Ingen af de unge danskere scorede dog points.
I Academy-kategorien for 13-15 år leverede Magnus Ruud en fin indsats og avancerede i den samlede stilling.

Det årlige DIF-Danmarksmesterskab i karting blev afviklet på Roskilde Racing Center i Hedeland. Mester i KF3 blev Jannick Flygenring fra DASU og Team Danmarks talentudviklingsprojekt, i KF2 genvandt Michelle Gatting mesterskabet, og Henrik Lilja kan kalde sig mester i KZ2.

Jesper Egebart og Emil Bernstorff var til start i 8. runde af det britiske Formel Ford mesterskab på Snetterton. Sidstnævnte sikrede sig karrierens første pole position til første løb.