Slangerup - Brovst: Kampen om sølvet
Når Slangerup Speedway Klub onsdag aften tager i mod Brovst i Dansk Metal Speedway League, kan det nemt blive en match, der afgør, hvem som vinder årets sølvmedaljer.
I den øjeblikkelige stilling er Slangerup blot to point foran Brovst - så et nederlag til hjemmeholdet kan betyde, at de to hold bytter plads i den samlede stilling.
Hjemmeholdet Slangerup er igen uden Grand Prix-kører Kenneth Bjerre - i hans sted er det rutinerede Jesper B Monberg, der udfylder rollen som A-kørere. Slangerup har dog fortsat en Bjerre på holdet, da lillebror Lasse Bjerre er klar til sin 11. match i år for det sjællandske hold.
Også gæsterne fra Brovst er uden deres bedste danske kørere - nordjydernes holdkaptajn Leon Madsen er optaget af løb for hans britiske klub Poole. I stedet stiller Brovst med en polsk top 3 bestående af Adrian Miedzinski, Krystian Klecha og Daniel Pytel.
Holdopstillinger:
 |
| Slangerup Speedway Klub |
Brovst Speedway Club |
 |
| Jesper B Monberg (A) |
Adrian Miedzinski (A) |
| Kenneth Kruse Hansen (B) |
Krystian Klecha (B) |
| Rene Bach (B) |
Daniel Pytel (B) |
 |
| Lasse Bjerre (C) |
Thomas Jørgensen (D) |
| Mikkel Michelsen (D) |
Steen Jensen (C) |
 |
Matchen køres onsdag den 1. september 2010 med start klokken 18:00.
Sted: Slangerup Speedway Center, Hørup Skovvej 5A, 3550 Slangerup.
Holsted - Esbjerg: Holsted vil have revanche mod Esbjerg
Sidste onsdag led Holsted et stort nederlag på 50-37, da holdet var gæster hos Esbjerg MotorSport - på onsdag er der byttet om på rollerne, når det er Holsted, der er værter og Esbjerg som er gæster og Holsted vil have revanche.
Holdleder Rudi Steen Hansen har da også foretaget flere ændringer på holdet i forhold til holdet sidste onsdag. Klubbens absolutte top-kører Nicki Pedersen er med i hjemmematchen, som også byder på debut til svenske Dennis Andersson i Holsted-vesten.
Dennis Andersson blev tidligere på sæsonen Nordisk U21-mester - en titel som han netop sikrede sig i Holsted, så han kender banen og har gode minder derfra.
Esbjerg har kun ændret på en enkelt plads. Løbet sidste onsdag var nemlig Leigh Adams afskedsløb i Danmark, så klubben har fundet en anden slagkraftig A-kører.
Den polske landsholdskører Janusz Kolodziej, som var med til at sikre Polen endnu et verdensmesterskab for hold, er klar til at trække i Esbjerg-vesten og give Nicki Pedersen kvalificeret modstand på hans hjemmebane.
Holdopstillinger:
 |
| Holsted Speedway Klub |
Esbjerg MotorSport |
 |
| Nicki Pedersen (A) |
Janusz Kolodziej (A) |
| Dennis Andersson (B) |
Zbigniew Suchecki (B) |
| Ulrich Østergaard (B) |
Joonas Kylmäkorpi (B) |
 |
| Nicklas Porsing (D) |
Peter Juul Larsen (D) |
| Krister Jacobsen (C) |
Jesper Kristiansen (C) |
 |
Matchen køres onsdag den 1. september 2010 med start klokken 18:00.
Sted: Holsted Speedway Center, Hedevejen 1, 6670 Holsted.
Fjelsted - Vojens: Bundopgør på Fyn
Fjelsted og Vojens udgør agterlanternerne i Dansk Metal Speedway League, men onsdag aften vil et af holdene blive yderligere isoleret i bunden af ligaen, når de to hold mødes i Fjelsted.
De to klubbers første møde i sæsonen endte med en smal sejr på 4 point til Vojens på hjemmebanen i Sønderjylland, men onsdag er det fynboerne, der har hjemmebane - så der er lagt op til en spændende match, hvor der også er et vigtigt bonuspoint på slip. Bonuspointet tildeles det hold, som er samlet vinder efter de to klubbers indbyrdes opgør - og her er Vojens altså 4 point i front inden onsdagens match.
Begge hold må betegnes som værende i stærkeste opstilling - dog har fynboernes Peter Kildemand været ude med en skade siden DM Finalen først i august, så det er lidt usikkert, hvor klar han er til det vigtige opgør.
Vojens har for kun tredje gang i sæsonen den danske landsholdskaptajn og Grand Prix-kører Hans Andersen på holdet - og Hans ser utvivlsomt frem til at køre på Fyn, hvor han har mange fans foruden familie og venner.
I øvrigt kan de to hold tilsammen mønstre tre af de fem danske U21-landsholdskørere, som senere i september skal køre VM Finale i England. De tre ungdomslandsholdskørere er Patrick Hougaard, Michael Jepsen Jensen og Peter Kildemand. De to øvrige U21-kørere er i Lasse Bjerre og Rene Bach (begge Slangerup).
Holdopstillinger:
 |
| Fjelsted Speedway Klub |
Vojens Speedway Klub |
 |
| Sebastian Ulamek (A) |
Hans Andersen (A) |
| Peter Kildemand (B) |
Patrick Hougaard (B) |
| Tomasz Chrzanowski (B) |
Michael Jepsen Jensen (B) |
 |
| Simon Nielsen (C) |
Mikkel B Jensen (B) |
| Nicki Barrett (D) |
Patrick Bjerregaard (D) |
 |
Matchen køres onsdag den 1. september 2010 med start klokken 18:00.
Sted: Fjelsted Speedway Center, Ridderstien 31, 5463 Harndrup.
Stillingen:
 |
| |
|
M |
V |
U |
T |
KP |
MP |
BP |
P |
 |
| 1 |
Outrup |
10 |
8 |
1 |
1 |
482 |
27 |
3 |
30 |
| 2 |
Slangerup |
11 |
6 |
2 |
3 |
477 |
25 |
3 |
28 |
| 3 |
Brovst |
11 |
6 |
0 |
5 |
469 |
23 |
3 |
26 |
 |
| 4 |
Holsted |
11 |
5 |
0 |
6 |
459 |
21 |
2 |
23 |
| 5 |
Holstebro |
12 |
4 |
1 |
7 |
492 |
21 |
1 |
22 |
| 6 |
Esbjerg |
10 |
4 |
2 |
4 |
414 |
20 |
2 |
22 |
 |
| 7 |
Fjelsted |
11 |
2 |
2 |
7 |
452 |
17 |
1 |
18 |
| 8 |
Vojens |
10 |
3 |
2 |
5 |
425 |
18 |
0 |
18 |
 |
|