| “Men efter vi besluttede at lave et stort rallyløb her i Lem, så har vi kun mødt en fantastisk velvilje hele vejen rundt for at det skulle lykkedes for os - og det er jo dejligt” – udtaler lokale Per Brodersen og Lars Alverljung fra ROMK.
Den arrangerende motorklub regner med, at der iblandt de forventede 40 rallybiler deltager 6-7 lokale rallykørere som er medlem af ROMK.
En af dem er Ryan Brandt Jensen fra Ringkøbing der deltager med en historisk rallybil, endda en meget flot og hurtig en af slagsen - nemlig en Ford Escort RS 2000 mk.1 fra 1970! Så den 28. august er der mulighed for at opleve lidt nostalgi også, med en 40 år gammel bil der stadig kan køre stærkt.
Med forventning om at blande sig helt i toppen af løbet, deltager Alex Siersbæk fra Skjern i en nyindkøbt Peugeot 106 MAXI - en toptunet rallybil der er bygget til at køre rigtig stærkt og det gør Alex sikkert også den 28. august. Med 230 HK ude i motor rummet på den lille Peugeot, og med kæmpe bremser så er der i hvert fald muligheder for et godt resultat.
Tilmelding til løbet er netop blevet åbnet, så løbsledelsen ser frem til at deltagerne begynder at tilmelde sig, og så håber vi fra ROMK på en helt fantastisk dag, hvor Rally’et er med som en del af Blå fest i Lem. Ingen tvivl om at Lem kommer på landkortet og bliver velbesøgt denne dag. Når vi kommer tættere på løbsdatoen følger mere info her på 6940.dk.
Læs mere om Landbobanken Rally Show – klik her
Ringkøbing og Omegns MotorKlub (ROMK) |