Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Speedway

To matcher i Dansk Metal Speedway League i dag

Speedway 
04/08/10 

Sommerferien er overstået og den danske liga starter efterårssæsonen op med to spændende matcher i dag den 4. august.

  • Esbjerg MotorSport vs Holstebro Speedway Klub
  • Fjelsted Speedway Klub vs Slangerup Speedway Klub

 

Leigh Adams atter med for Esbjerg
Den australske veteran Leigh Adams har kun kørt en enkelt match for Esbjerg i denne sæson - men hvilken match - fuldt hus 18 point i en match mod Holstebro.

Og netop Holstebro får æren af at møde Leigh Adams endnu en gang i denne sæson, når de gæster Esbjerg i Dansk Metal Speedway League på onsdag.

Holstebro har dog også taget en spændende A-kører med til Esbjerg. Polske Tomasz Gapinski afløser den danske landsholdskører Bjarne Pedersen, der om onsdagen kører for sin britiske klub Poole.

Tomasz Gapinski er forsat med i kampen om at blive fast Grand Prix-kører i 2011, således vandt han det seneste kvalifikationsløb med maksimum 15 point og er dermed klar til den afgørende kvalifikationsfinale, som køres i Vojens den 21. august.

Holstebro vil i matchen endvidere give sæsondebut til Henrik Møller, som netop er blevet fritstillet i Holsted - og så byder matchen på et møde mellem de to C-kørere Jesper Kristiansen og Jesper Kristiansen.

Holdopstillinger:

Esbjerg MotorSport Holstebro Speedway Klub
Leigh Adams (A) Tomasz Gapinski (A)
Mateusz Szczepaniak (B) Patrick Nørgaard (B)
Joonas Kylmäkorpi (B) Andriej Karpow (B)
Jesper Kristiansen (C) Jesper Kristiansen (C)
Peter Juul (D) Henrik Møller (D)

Matchen køres onsdag den 4. august 2010 med start klokken 18:30.
Sted: Korskro Speedway Center, Tinghedevej, 6715 Esbjerg N.

Landsholdskører Kenneth Bjerre med for Slangerup på Fyn
Der er ikke mange pauser i kalenderen, når man er speedwaykører på højeste niveau. Søndag eftermiddag kørte Kenneth Bjerre i landsholdsdragten ved VM-hold Finalen, onsdag er han klar for Slangerup i udematchen mod Fjelsted og fredag aften gælder det DM-Finalen i Holsted.

Med på Slangerup-holdet er også Kenneths lillebror Lasse, der har haft en fantastisk debutsæson i den danske liga - og onsdag aften sender Slangerup endnu en debutant på banen. Den tidligere dobbelte verdensmester på 80cc, den kun 15-årige Mikkel Michelsen, kører onsdag sin første ligamatch i karrieren.

Desuden har Slangerup også den tidligere Fjelsted-kører Rene Bach med på holdet. Rene Blev midt i forårssæsonen fritstillet i den fynske klub og han vil utvivlsomt gøre alt for at vise, at fynboerne gjorde en stor fejl.

Fjelsted er naturligvis anført af deres sædvanlige holdkaptajn - den tidligere Grand Prix-kører Sebastian Ulamek , mens B-kørerne denne gang er Claus Vissing samt Fjelsted-debutanten Linus Sundström fra Sverige.

Begge hold har hård brug for alle tre point - Fjelsted for at komme væk fra bunden og risikoen for nedrykning, mens Slangerup kan bruge pointene til at forsøge at holde trit med Outrup i kampen om årets guldmedaljer.

Holdopstillinger:

Fjelsted Speedway Klub Slangerup Speedway Klub
Sebastian Ulamek (A) Kenneth Bjerre (A)
Linus Sundström (B) Lasse Bjerre (C)
Claus Vissing (B) Kenneth Kruse Hansen (B)
Nicki Barrett (D) Rene Bach (B)
Simon Nielsen (C) Mikkel Michelsen(B)

Matchen køres onsdag den 4. august 2010 med start klokken 18:30.
Sted: Fjelsted Speedway Center, Ridderstien 31, 5463 Harndrup.

Stillingen inden onsdagens matcher:

     M V U T KP MP BP P
1 Outrup 8 7 0 1 389 22 3 25
2 Holsted 9 5 0 4 387 19 2 21
3 Brovst 9 5 0 4 384 19 2 21
4 Slangerup 7 5 0 2 306 17 2 19
5 Holstebro 9 2 1 6 359 14 1 15
6 Vojens 8 3 1 4 346 15 0 15
7 Fjelsted 9 2 1 6 372 14 0 14
8 Esbjerg 7 2 1 4 277 12 0 12

Kommende matcher:

Ugedag Dato Kl. Hjemme - Ude
Onsdag 04. aug. 18:30 Esbjerg - Holstebro
Onsdag 04. aug. 18:30 Fjelsted - Slangerup
Fredag 06. aug. 18:30 DM Finale i Holsted
Onsdag 11. aug. 18:30 Slangerup - Esbjerg
Fredag 13. aug. 19:00 Outrup - Vojens
Fredag 13. aug. 18:30 Brovst - Slangerup
Fredag 13. aug. 18:00 Holstebro - Fjelsted
Onsdag 18. aug. 18:30 Fjelsted - Esbjerg
Onsdag 18. aug. 18:30 Holsted - Vojens
Onsdag 18. aug. 18:30 Slangerup - Outrup
Lørdag 21. aug. 19:00 Grand Prix Kvalifikation i Vojens
Onsdag 25. aug. 18:30 Esbjerg - Holsted
Fredag 27. aug. 18:00 Holstebro - Slangerup
Fredag 27. aug. 18:30 Brovst - Vojens
Fredag 27. aug. 19:00 Outrup - Holsted