Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Bil nyt

Danmarkspremiere på Scirocco R på Biler i Bella

Bil nyt 
19/03/10 

Med den nye R-model viser Scirocco tænder for alvor "R" som i ragnarok, robust eller raket.
"R" kan skal stå for hvad som helst, men hos Volkswagen står det for sublim køreoplevelse og en garanti for rendyrkede sportsegenskaber, nu kan Danmarks allerførste Scirocco R opleves på Biler i Bella.
 

Volkswagen har netop introduceret de to helt nye R-modeller Golf R og Scirocco R på det danske marked. I fin tråd med Volkswagens down-sizing princip er tidligere tiders sekscylinder skiftet ud med en hightech to-liters, fircylindret TSI-motor.

Scirocco R er med sit helt unikke udtryk og eksklusive udstyr, en helt sikker head-turner på årets udstilling i Bella Centret.

Det er en 2,0 l TSI turbomotor, der driver kraftværket fremad i Scirocco R, der kan bryste sig af 265 stærke heste at gøre godt med.

Gadedrengen
Scirocco R er den legemliggjorte gadedreng, som man vil kigge langt efter. Med sin individuelle udstråling, brede skuldre og kække smil var der allerede fra Sciroccos genkomst sidste år, linet op til at klassen havde fået en ny fræk dreng. For Scirocco R har det hele uden at blive selvhøjtidelig, kæphøj eller overlegen. Masser af overskud (265 hk), maskuline linier ( fx de brede skuldre og rammeløse vinduer). Frontpartiet med de brede luftindtag og LED-lyset integreret i stødfangeren, de ekstravagante 18" fælge og de diskrete sideskørter er med til at gøre Scirocco R til en særlig oplevelse. Og den gode oplevelse fortsætter i Scirocco Rs indre hvor man forkæles af alulister ved indstigningen, sportssædernes optimale ergonomi og et multifunktions læderrat der ligger i hånden, som var det specialdesignet netop til dig. Det er gennemført og diskret luksus, skabt til at signalere eksklusivitet uden at det bliver plat. Med andre ord er den nye Scirocco R, rigtig go´ stil.

Kongediciplinen
Det, der gør drenge til mænd er selvfølgelig kongediciplinen: køreegenskaberne. Scirocco R klarer balancegangen mellem sport og hverdag perfekt. Den glider stilfærdigt med trafikken og kan samtidig lukke adrenalin ud når lysten og strækningen dertil melder sig. Scirocco Rs 2,0 turbomotor yder fyldige 350 Nm mellem 2500 og 5000 u/min og en sænket undervogn, de brede dæk (235/40 R 18) og det elektroniske spærredifferentiale XDS bidrager alt sammen til en fuldblods køreoplevelse, der skriger på kurver og ikke lader nogen i stikken.

Scirocco R fås fra 578.796 kr. (ekskl. levering).

Scirocco R kan bestilles hos alle Volkswagen forhandlere og kan opleves på Biler i Bella frem til d. 21. marts.

Skandinavisk Motor Co. A/S - VW