Dobbelte diffusere igen i søgelyset |
Formel 1 17/03/10
|
 |
Netop som man troede at sagen om dobbelte diffusere var bragt i orden og henlagt, dukker det op igen. Et par teams er i søgelyset for at have nærlæst reglementet måske lidt for kreativt. I Bahrain var Charlie Whiting således på inspektion hos alle teams, for at se nærmere på bilernes bagende, uden dog at finde noget konkret, men 2 - 3 teams er bedt om at afgive nærmere forklaring på deres kreativitet. |
|
| Charlie Whiting er en stille og rolig mand også selv om han har travlt. I disse dage har han dog ekstra travlt idet et spøgelse igen er dukket op. Dobbelte diffusere huserer tilsyneladende i en ny forklædning.
Den nye forklædning består i at blandt andet det sted hvor den eksterne startmotor bliver tilkoblet motoren, tilsyneladende er kapslet ind på en ikke før set måde. Det førte til nærmere samtaler med McLaren, Mercedes og et endnu ikke oplyst team. Endnu er der dog ikke truffet yderligere foranstaltninger, men det oplyses dog at flere teams i øjeblikket undersøger hvor langt de kan gå, uden dog at gå direkte imod reglementet.
Ifølge flere kilder ventes det at der kommer en nærmere afklaring omkring emnet inden det går løs i Australiens Grand Prix. Dons
 |
| |
 | |