Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser
ASETEK SIMSPORTS

World Touring Car Championship

Michel Nykjær testede med mestrene

WTCC 
19/02/10 

- og er nu klar til Brasilien
To succesrige testdage i Spanien har gjort Michel Nykjær klar til at møde alle de store navne i verdensmesterskabet for standardbiler, World Touring Car Championship serien.
En række småfejl ved dæk og kobling forhindrede ham i at sætte toptider på andendagen på Circuit Valencia, men alligevel var hans nye, spanske team, SUNRED, mere end tilfredse med danskerens indsats.
 


Michel Nykjær kører sin Seat Leon TDI i mål efter to dages meget lovende testkørsel i Spanien.
(Foto: Pole Position Denmark / Intercom)

"På våd vej er Michel allerede på niveau med de bedste, på tør vej mangler han et halvt sekund, fordi han skal omstille sig fra benzindreven til dieseldreven racerbil," forklarede chefingeniør Xavier Serra, som skal sætte danskerens bil op i hvert af de 12 dobbeltløb til verdensmesterskabet for standardbiler.


Efter at have testet i to dage samme bil som topkørere som Gabriele Tarquini, Tom Coronel, Jordi Gené og Tiago Monteiro føler Michel Nykjær sig optimalt forberedt til første løb til WTCC.
(Foto: Pole Position Denmark / Intercom)

Selv var Michel Nykjær ikke helt tilfreds med andendagen:
"Jeg kom aldrig ud på helt friske dæk, og desuden var koblingen på min Seat Leon TDI efterhånden slidt op, efter at vi var fem kørere, der havde slidt hårdt på den i to dage," konstaterede danskeren, der dog var helt fortrøstningsfuld:
"Med nye dæk havde jeg kørt lige op med teamets hurtigste kører, verdensmesteren Gabriele Tarquini," vurderede den regerende DTC-mester, der føler sig helt klar til første WTCC-løb, som køres søndag den 7. marts i Brasilien.

Pole Position Denmark


Michael Eisenberg

Læs mere om:
  • Michel Nykjær
  • SUNRED Engineering
  • Curitiba
  • 07/03/10 - Curitiba - WTCC
  • Michel Nykjær fik flotte testtider
  •  



    ASETEK SIMSPORTS