Aagesen Motorcykler A/S 20 år på Hvidovrevej |
MC nyt 18/02/10
|
 |
Den 25. februar 1990 slog Aagesen Motorcykler A/S for første gang dørene op i de nyindrettede lokaler på Hvidovrevej 3 i Rødovre.
Det er nu præcis 20 år siden, og Hvidovrevej er den lokalitet i København, hvor Aagesen Motorcykler A/S har ligget længst. |
|
Aagesen Motorcykler A/S blev etableret af Jørgen Aagesen tilbage i 1966, hvor Jørgen startede sin forretning i Classensgade.
I årene frem til åbningen på Hvidovrevej har Aagesen Motorcykler A/S ligget på Jagtvej og i Vermundsgade, Østerbro samt på Herlev Hovedgade.
I dag er Aagesen Motorcykler A/S autoriseret HONDA og KTM forhandler, og er – ud over motorcykler – også kendt i motorcykelkredse for det brede udvalg af motorcykelbeklædning af høj kvalitet.
 (Foto: Aagesen Motorcykler)
I forbindelse med ”flytte-fødselsdagen” byder Aagesen Motorcykler A/S lørdag d. 27. februar 2010 på fødselsdagsboller og varm chokolade i tidsrummet 10:00 til 13:00.
I samme tidsrum vil det være muligt at se en række nyheder dels fra HONDA og KTM – dels fra vores beklædningsleverandører.
Aagesen.dk Hans H. Eickstedt |
| |
 | |