Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 1

Bridgestone dæk var til test i Valencia

Formel 1 
07/02/10 

Da en del af Formel 1 feltet i starten af den forgangne uge testede i Valencia i Spanien, var der nye dæk til test fra Bridgestone. De nye dæk skal vel at mærke forstås som de nye fordæk. I 2010 bliver fordækkene smallere for blandt andet at forbedre balancen i bilerne. Det sker af flere forskellige hensyn. Til testen i Valencia havde Bridgestone bragt de to blødeste compounds, samt de to typer regnvejrsdæk.
 

Det var ikke kun de nye Formel 1 biler og kørere, der var til test i Valencia i den forgangne uge. Bridgestone var selvfølgelig også med, og de havde en nyhed med. Nemlig smallere fordæk, i første omgang kun i de to compounds som man skulle teste.

De nye fordæk er 20 mm smallere end hidtil. Ændringen er indført for at give bilerne en bedre balance. Først og fremmest fordi bilerne nu ikke må tanke under løb mere, og derfor har en væsentligt tungere startvægt. Dernæst sker det for at elimenere de nok så kendte blisters som kørerne ved utallige lejligheder har klaget over.

Samtidigt med at størrelsen på fordækkene som nu hedder 245/55 R13 er ændret, så er opbygningen også ændret. Det sker for at samspillet mellem for- og bagdæk skal blive bedre.

Bridgestone var særdeles tilfredse med den første test og udtrykte at under visse konditioner var dækkene faktisk bedre end man havde forventet. De to andre compounds vil blive testet ved de to kommende tests som finder sted på Jerez banen henholdsvis d. 10 - 13 februar og d. 17 - 20 februar.

Dons