Ny pengepræmie til kørerne i WTCC Independent |
WTCC 04/02/10
|
 |
I WTCC er der kommet en præmiesponsor på banen. Det er støddæmperfabrikanten Monroe som i alle runder i 2010 og dem er der 24 af, vil præmiere den der sætter den hurtigste omgangstid, vel at mærke blandt Independent kørerne. Præmien bliver på € 3.000 pr. afdeling, så teoretisk er der € 72.000 at køre om. Derudover er der også en præmie til den kører som kører hurtigst omgang af alle. Her er der dog ikke tale om pengepræmier men noget mere materielt.
|
|
| Støddæmperfabrikanten Monroe er indgået som officiel partner i WTCC serien i år. Det har medført at man er blevet enige om forskellige præmier. Her iblandt en pengepræmie til den kørere der sætter den hurtigste omgangstid i hver runde blandt Independent kørerne. Desuden er der en præmie til den kører der sætter en rundes hurtigste omgang uanset om man er fabrikskører eller ej.
Denne præmie er af materiel art og består af TW Steel MONROE Perfomer limited edition armbåndsur og en Marzotti mountain bike WTCC limited edition. Der bliver dermed lidt ekstra at køre om for især privatkørerne. Første præmien for at vinde privatkørernes klasser er på ikke mindre end € 480.000.
 D'Aste kunne have tjent gode penge i 2009. (Foto: Tommy Hostrup Galskjær)
Hvis 2010 præmien for at sætte hurtigste tid i hver runde havde været gældende i 2009, havde Stefano D'Aste kørt sig til € 24.000. Lidt ekstra lommepenge kan vel altid bruges. Dons
 |
| |
 | |