Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser
ASETEK SIMSPORTS

Formel 1

Farvel Kimi

Formel 1 
18/11/09 

Alt peger på at Kimi Raikkonen ikke er med i Formel 1 i 2010. Den finske kører der vandt VM i 2007 med Ferrari står nu udenfor Formel 1. Muligheden med McLaren bliver ikke til noget - og det er økonomisk nok en bedre ide for Raikkonen at holde et år uden Formel 1, end at køre med i 2010.
 

Årsagen skal findes i den løn som McLaren vil give for at tage Raikkonen tilbage. Alle ved at han i forvejen får et klækkeligt beløb for at have revet sin kontrakt med Ferrari i stykker. Men beløbet afhænget meget af om han kører Formel 1 i 2010 eller ej - og her vil McLaren ikke være med til at betale en højere pris for at beholde finnen i mesterskabet. Derfor er det bedre for ham at trække stikket i 2010 - og tjene kassen på det.

Allerede nu har Raikkonens mananger, Steve Robertson åbent fortalt at Raikkonen ikke er med i 2010. "Kimi og McLaren var ikke i stand til at nå til enighed, så han kører ikke med i Formel 1 - i hvert fald ikke næste år." Værsgo - det bliver til et sabbatår for den finske kører.

Hans manager mener ikke at et års pause vil svække den finske kørers engagement. "Kimi har stadig masser af entusiasme for at køre. Et års pause betyder intet. Han er mere interesseret i at kæmpe om sejre og vinde VM-titler. Formel 1 kommer til at savne Kimi," siger han videre. Og det er måske her at det viser det sande billede om Kimi Raikkonen - det er kun sejren der tæller. Og i perioder hvor tingene ikke peger mod konstante sejre, så svigter humøret. Det har gentagne gange været kendt at Ferrari havde svært ved at håndtere de store kører-humørsvigninger som Raikkonen præsterede, både i denne men også i sidste sæson.


Fraværende og uengageret - det er nok det bedste der kan siges om de to seneste sæsoner fra Kimi Raikkonens side
(Foto: Ferrari Media)

Den finske kører får dog ikke problemer med at finde noget andet at få tiden til at gå med. Blandt andet har han prøvet sig af i forhold til rally, og rygterne går på at han med støtte fra Red Bull kan sikre sig en plads hos Citroen. Og hvem ved - måske på sigt en plads hos Red Bull Racing i Formel 1?

Benji

Læs mere om:
  • Kimi Räikkönen
  •  



    ASETEK SIMSPORTS