Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser
ASETEK SIMSPORTS

SuperLeague Formula

Kasper Andersen i Top 10

SuperLeague 
02/08/09 

Efter en absolut godkendt indsats blev FCM-køreren Kasper Andersen nummer 10 i søndagens første Superleague Formula-afdeling på engelske Donington Park.
 

Kasper Andersen startede som nummer 15 i næstsidste startrække. Men efter 30 omgange, hvor midtjyden konstant avancerede op gennem feltet, kunne FCM-raceren køre i pit med en Top 10-placering. Dermed revancherede Andersen sig fornemt ovenpå lørdagens frustrerende træning, hvor regnen i den grad drillede danskeren.

- Det var okay. Jeg var endda tæt på at snyde Atletico Madrid på 9. pladsen. Omvendt blev jeg også overhalet af Sevilla. Heldigvis tog jeg hurtigt min 10. plads tilbage igen, sagde Kasper Andersen efter det tre kvarter lange løb. Mod slutningen var han over flere omgange involveret i et seværdigt hundeslagsmål med de spanske klubber, hvor de tre biler duellerede intenst.


En aggressiv Kasper Andersen kørte sig op igennem feltet og sluttede på en 10. plads i weekendens første løb på Donington Park.
(Foto: Rasmus Bech – FC Midtjylland)

På næstsidste omgang præsterede Kasper Andersen dagens 6. bedste omgangstid. Dermed satte han streg under, at han hører til blandt de hurtigste i feltet.

Løbet blev fundet af FC Basel foran Rangers FC og Corinthians.

Formiddagens 10. plads betyder, at FCM Racing er i 5. startrække til eftermiddagens løb.

Hans Krabbe


Læs mere om:
  • Kasper Mengers Andersen
  • FC Midtjylland
  • Donington Park
  • 02/08/09 - Donington Park - SuperLeague
  •  



    ASETEK SIMSPORTS