Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Langstreckenpokal

Viborgdreng på verdens mest krævende bane

Langstreckenpokal 
01/11/08 

Thue Kristensen debuterede i weekenden på Nürburgrings Nordsløjfe, der med sine mere end 25 km gennem bakker, dale og yderst udfordrende sving er kendt som en af de sværeste racerbaner i verden.
 

Mere end 25 km pr. omgang, over 63 sving, en niveauforskel på ca. 400 meter og en langside på 3,2 km stiller sine krav til kørere og materiel. Til sammenligning er den største racerbane i Danmark kun 2,4 km lang.

Thue deltog i en afdeling af den tyske langdistanceserie VLN, der består af en række 4-timersløb på banen.


Thue Kristensen på Nürburgring med GRC racing.
(Foto: GRC Racing)

”Det var en helt fantastisk oplevelse”, fortæller Thue Kristensen. ”Jeg delte det danske langdistanceteam GRC Racings BMW 120d med Harald Hansen fra Norge, så i selve løbet blev det til to intense timer på banen eller næsten 300 km. I den danske Clio Cup kører jeg på en hel weekend ca. 40 km løb, så det er noget af en forskel”.

Der deltager omkring 200 biler i hver afdeling af VLN, lige fra aldrende BMW’er til Porscher så nye, at mange af delene endnu ikke er tilgængelige for andre. Bilerne er delt op i klasser, så der på sin vis bliver kørt en lang række forskellige racerløb samtidig på den samme bane.


Thue Kristensen på Nürburgring med GRC racing.
(Foto: GRC Racing)

”Under træningen lørdag formiddag skulle vi også kæmpe om startplaceringen. Vi tog det dog roligt og brugte omgangene til at lære banen bedre at kende. Når løbet varer 4 timer betyder det ikke alverden om vi skal starte som nummer 4 eller 7 i klassen. Først og fremmest skal vi være stabile og materiellet skal holde. Ikke desto mindre forbedrede vi tiderne omgang for omgang”, fortsætter Thue. ”Jeg tror det endte med at vi startede ca. midt i feltet”.

Da løbet startede kl. 13 var både Harald og Thue blevet så fortrolige med banen, at de stille og roligt hver især kunne passere en del af konkurrenterne i klassen, og kunne passere det ternede flag som nummer fem.


Thue Kristensen på Nürburgring med GRC racing.
(Foto: GRC Racing)

”Som debutant i den serie er det urealistisk at drømme om pokaler, så jeg er bestemt tilfreds med resultatet”, siger Thue Kristensen. ”Jeg må også indrømme at jeg er ganske stolt af at have kørt en af de bedste omgangstider, der nogensinde er blevet kørt i den bil, så en stor tak til GRC Racing og deres mekanikere for at sætte en bil op, der kunne give mig den oplevelse. Jeg håber der bliver en lejlighed til at deltage igen, og så er jeg jo ikke debutant længere”.

Foruden løbet i tyskland har Thue Kristensen i år deltaget i den danske Clio Cup, med 8 løbsweekender fordelt over sommerhalvåret ligesom han har deltaget i den danske langdistanceserie DEC, med 4 løb på hver fire timer.

Thue Kristensen


Læs mere om:
  • Harald Hansen
  • Thue Kristensen
  • GRC
  • Nürburgring
  •  



    D4 Enterprise Solutions