Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser
ASETEK SIMSPORTS

207 Spider Cup - DK

Skuffet David Falch tager et løb mere

207 Spider Cup
DK 

06/10/08 

207 Spider CupDM Finalen køres i DTC klassen
Efter mange tekniske drillerier på Team Jobcar Racing's Peugeot 207 Spider, så David Falch frem til en fejlfri Endurance Finale på Padborg Park, hvor der skulle gøres et forsøg på at snuppe 2. pladsen i mesterskabet.
 

Endurance Finalen var et 2-timers løb hvilket betød at der skulle være to kørere på bilen, derfor havde David Falch allieret sig med den meget erfarne Tommy Schröter, for der skulle virkelig køres en topplacering hjem, hvis 2. pladsen skulle i hus.

Hvis man så bort fra vejret, der virkelig viste sig fra sin værste side med både regn og hård blæst, så startede weekenden fint for Falch og Schröter, der sluttede den kombinerede træning og tidtagning på 5. pladsen ud af de 16 startende biler - et helt fair udgangspunkt til et langdistance løb - specielt med tanke på at motoren tog vand ind under tidtagningen, så den til tider var ved at 'drukne'!


David Falch på vej mod 5. pladsen i tidtagningen.
(Foto: Motorsporten.dk)

I selve løbet var det Falch der startede i bilen, i løbet af hans første stint kørte han bilen op på 3. pladsen, og fulgte godt med de to foranliggende biler, så på dette tidspunkt så planen ud til at skulle lykkes.
Men træerne gror ikke ind i himlen, heller ikke for Falch og Schröter, efter kørerskiftet kom der først en afkørsel, som dog ikke kostede meget tid - straks værre var det da Team Jobcar Racing bilen blev påkørt bagfra og fik bukket det ene baghjulsophæng, under en lidt for optimistisk manøvre at en uerfaren kører


David Falch mens det stadig gik godt i løbet.
(Foto: Motorsporten.dk)

På trods af en ihærdig indsats fra Team Jobcar Racing's mekanikere, kunne baghjulsophænget ikke repareres optimalt, men dog godt nok til at bilen kunne holde frem til målstregen.
Hjulophængets geometri var dog på ingen måde perfekt, og det var en præstation at kørerne overhovedet kunne styre bilen rundt på banen, uden at sætte alt for meget tid til, i forhold til konkurrenterne.

Men omgang for omgang blev der sat tid til, ligesom det havde kostet meget tid i pitten at foretage reparationen på hjulophænget, derfor var duoen ganske tilfreds med at komme i mål på 11. pladsen, men selvfølgelig samtidigt meget skuffede over den måde finale løbet havde udviklet sig for dem.
Indtil påkørslen var 3. pladsen nok til at Falch kunne kæmpe med om 2. pladsen i mesterskabet, men efter uheldet havde han og Schröter nok at gøre med bare at forsvare 3. pladsen.


Tommy Schröter måtte kæmpe med 'den skæve racer' den sidste del af løbet.
(Foto: Motorsporten.dk)

Det lykkedes dog for David Falch at score point nok til at fastholde 3. pladsen i mesterskabet, og Tommy fik samtidig point nok til at han kunne slutte på 4. pladsen.

"Vi havde lidt problemer med at motoren fik vand ind i indsugningen under tidtagningen, så 5. startplads var fuldt tilfredsstillende for os. Selve løbet udviklede sig meget positivt for os fra starten af, jeg fik hurtig kørt os op på 3. pladsen og vi havde en god taktik omkring vores pitstop" - udtalte David Falch efter løbet - "sidst på mit første stint begyndte dækkene rigtig at virke på det glatte underlag, og jeg fik sat løbets hidtil hurtigste tider, samtidig med at jeg trak fra de bagvedliggende konkurrenter. Men på mit andet stint blev jeg påkørt temmeligt hårdt og jeg er sikker på at havde jeg ikke haft HANS på, så var det endt med personskade. Nu slap vi med et ødelagt baghjulsophæng, og en skæv bagramme på raceren. Uheldet ødelagde dog alle vores chancer for at erobre 2. pladsen i mesterskabet, selvom Tommy ydede en meget professionel indsats med at få raceren kørt i mål. Jeg er dog meget chokeret over at blive kørt af banen på den måde, og det er måske ikke helt rigtige, at man kan tage licens om tirsdagen, og så deltage i et langdistance løb om søndagen - det er trods alt en meget 'trafikeret' løbsform, hvor der hele tiden skal kigges både frem og tilbage."

Resultat af Peugeot 207 Spider Cup 2008:

Plac.KørerTeamPoint
1Ronny WeschelbergerTeam Peugeot Sport Køge219
2Mike MathiesenTeam Peugeot Sport Køge173
3David FalchTeam Jobcar Racing164
4Tommy SchröterGlobel /Team Jobcar Racing155
5Søren ZylauvTeam Den Blå Avis119
6Allan OlsenTeam Go Go Vitesse111
7Steffen MøllerTeam Århus Racing103
8Danny RasmussenPeugeot Helsingør99
9Henrik JansenRoskilde Racingcenter79
10Jacob LudvigsenTeam Den Blå Avis74
11Johnny VejleboTeam Go Go Vitesse71
12Mik KerchlangoTeam Den Blå Avis66
13Nicolai StampeTeam Århus Racing62
14Kim RødkjærGlobel52
15Christian ReeTeam Den Blå Avis45
16Jesper Wulff LaursenTeam Peugeot Sport Køge32
17Keeley PudneyTeam Århus Racing21
18Jørgen BreinholtTeam Peugeot Sport Køge19
Karsten ReeTeam Den Blå Avis19
Frank LudvigsenTeam Den Blå Avis19
21Kent IversenSH Motorsport13
22Jesper TernvaltJA Motorsport9

David Falch og alle i Team Jobcar Racing ønsker Ronny Weschelberger tillykke med mesterskabet.

David Falch tager et løb mere
Endurance Finalen på Padborg Park skulle have været David Falch's sidste løb i denne sæson, men med både gode sponsores og gode venners hjælp, er der nu kommet en aftale i stand, som giver Falch muligheden for endnu en løbsweekend i år.

Den kommende weekend stiller han op ved DM Finalen på Jyllands-Ringen, hvor han vil være tilbage i sit 'gamle' team - Autoforum Racing Team Silkeborg.
Her stiller Falch til start i den Peugeot 407 DTC racer som han kørte i 2007 sæsonen.


Til DM Finalen på Jyllands-Ringen er David Falch tilbage i Peugeot 407 raceren fra ARTS teamet.
(Foto: Motorsporten.dk)

Sportsdirektør Lars Vendelbo fra Autoforum Racing Team Silkeborg lægger ikke skjul på at han har store forventninger til weekenden:
"Med David Falch's erfaring, og det større kendskab vi nu har med 407'erne, er det muligt for Falch at komme med op foran blandt privat cup kørerne, top fem bør være muligt, og går det rigtig godt måske endda top tre" - lyder det fra en super optimistisk Lars Vendelbo.

Og Lars Vendelbo har netop stukket top tre kursen af, for i lørdags havde han sit comeback som aktiv racerkører efter nogle års pause, det skete i Danish Endurance Championship løbet på Padborg Park, hvor han sammen med Jac Møller og Niels Borum kørte en flot generel 3. plads hjem i den ene af Stefan Kaas Racing's BMW Mini Challenge racere, samt en 2. plads i klasse 2.

David Falch's mål for weekendens DTC comeback stemmer meget godt overens med sportsdirektørens:
"Det bliver spændende, og jeg glæder mig til at prøve 407'eren igen, den er jo blevet opdateret en del siden jeg kørte i den sidst" - målet er at komme op i den bedre halvdel af feltet, top ti generelt og gerne i top tre blandt privat cup kørerne!"

"Og så vil jeg gerne slutte med en opfordring til DASU og banesportsudvalget; Få nu gjort HANS lovpligtigt i alle klasser" - slutter David Falch.


Hr. Nielsen

Læs mere om:
  • David Falch
  • Lars Vendelbo
  • Tommy Schröter
  • Team Jobcar Racing
  • Padborg Park
  • 05/10/08 - Padborg Park - 207 Spider Cup DK
  •  



    ASETEK SIMSPORTS