Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser
ASETEK SIMSPORTS

Dansk Super Kart

Ung pige fører Dansk Super Kart

Dansk Super Kart 
21/06/08 

De over 120 deltagere i Dansk Super Kart fortsætter deres dyst på Roskilde Racing Center den 21. og 22. juni, hvor 3. & 4. afdelings afvikles, efter første løb blev kørt i det nordjyske. For første gang i denne eliteseries historie, føres serien af den unge Lady Michelle Gatting på kun 14 år, i super klassen KF3.
 

Efter den flotte debut, på banen i Thy, en bane Michelle ikke ofte optræder på, blev det til ikke mindre end 2 finale sejre. I finalen om søndagen startede Michelle 9’er, 400 meter senere lå Michelle på 3. pladsen og kørte sejren suverænt hjem. Michelle flytter nu på hjemmebane for at forsvarer sin føring, på den meget tekniske svære bane på Hedeland. Banen er særdeles krævende at køre, da første sving efter startlinjen er et blindsving, der tages næsten flat-out (fuld gas). Kørerne skal kende bremse-og inddrejningspunktet (Apex) i hovedet, da de ikke kan se rundt om svinget, hvilket betyder nerver af stål, især når starten går. Dansk Super Kart har deltagelse fra de Nordiske Lande, Tyskland og Italien.

Karting, verdens mindste F1
(Single seater)

Karting er den populæreste motorsportsgren i hele verden og det af mange årsager. Det er motorsport for dig og du kan betale dig fra det. Det er den ultimative køreoplevelse, som du ikke engang oplever i en Ferrari FXX . Seerne vil med Dansk Super Kart, få en intens køre oplevelse, med masser af hundeslagsmål, konstante overhalinger og udbremsninger af konkurrenterne. Oplev på skærmen, når de lynhurtige karts drøner ned af langsiden med 140 km/t, kun 2 cm over asfalten. De køre tæt, med en afstand på kun 30 mm mellem kartene. At køre gokart, er det tætteste du kommer, rent køre teknisk, på en rigtig F1 (single seater/formel bil).


Verdens mindste F1, Tysk KZ2 på pit lane i Thy.
(Foto: LOKE Racing)

Du vil se/opleve en ekstrem acceleration, karten styrer og bremser på en måde, som du ikke troede, var fysisk mulig. Du vil opleve KF3/KF2, med rullende start (Indy-start), komme op til startstregen med 40 km/t og så på et splitsekund, accelerer ned af langsiden, hvor det i første sving godt kan knibe lidt med pladsen. I klassen KZ2, med 6 gear oplever du en ægte Grand Prix start. De små formel karts ruller langsom op i boxen, stopper op, lyset går ud, speederen holdes i bund, der kobles til, for flat-out at nå bremsepunktet, ind til første sving.

Karting, Klasse KF
(int. Kart Formula)

Motorsportens vugge, er blevet voksen og nyder i dag den største respekt i hele motorsportsverden. De internationale klasser, de såkaldte KF-klasser (Kart Formula) har enhver teamchefs største respekt og bevågenhed, simpelthen fordi her udklækkes morgendagens stjerner. Talentspejderne følger intenst med i resultater, baggrunde og udvikling. Dansk kart sport, fornemste løbsserie, Dansk Super Kart, har udviklet sig til en stor succes, og er nu formentlig den bedste løbsserie i Nordeuropa. Dansk Super Kart har tiltrukket sig interesse fra store udenlandske kører, sågar fra gokartens eget mekka, Italien.

Ved hjælp af Dansk Super Kart’s succes har især klasserne KF3 og KZ2 udviklet sig deltagermæssigt til et niveau, der ikke er kendt for disse kategorier herhjemme tidligere. Dansk Super Kart producerer i dag kører, der evner at gøre sig gældende woldwide. Selv i den mindste serie KF3, med kører på kun 13 år, formår danske kørere, at gøre sig bemærket internationalt, i de store internationale løb, såsom Italien Open og WSK, der anses for verdens hårdeste løbsserie.

Det er præcis i kart klasserne morgendagens stjerner bliver født.
Vidste du at Jan Magnussen har været verdensmester 3 gange i kart. I 1985 blev Tom Kristensen (8x Le Mans) nordisk mester, nr 2 blev en finne, der hedder Mika Häkkinen. Du kender sikkert disse kartkøre: Fernando Alonso, Kimi Raikkonen, Lewis Hamilton. Ayrton Senna har udtalt:
I spent 17 years of my life in go-kart racing. Such experience was very useful to me in other categories.
(3x F1 World Champion).

DANSK SUPER KART udvikling
Dansk Super Kart (DSK) er en dansk løbsserie oprettet i 1998, med det formål at fremme dansk karting elite. Dansk Super Kart er udskrevet for 3 af de internationale klasser, og køres efter FIA/CIK’s internationale reglement, KF3, KF2 og KZ2, (se skema med info).
Formatet er 3 løbsweekends om året, hvor der hver gang køres 2 afdelinger, altså race om lørdagen & søndagen. I alt 6 tællende afdelinger. DANSK SUPER KART er åben for udenlandsk deltagelse, et forhold, især vores nordiske naboer har taget til sig.

DANSK SUPERKART KLASSER
Klasse Alder Volume cc Begrænsning Vægt m/k Effekt Vægt/effekt
KF – 3 13/15 125/V 20 mm kab max 14000 rpm 145kg 32 Hk = 4,5 kg/hk
KF – 2 16 > 125/V 24 mm kab max 15000 rpm 156kg 40 Hk = 3,9 kg/hk
KZ - 2 16 > 125/V/6 gear 30 mm kab, fri rpm 170kg 50 Hk = 3,4 kg/hk

Info:
Du kan på dette link streame Dansk Super Kart fra Thy

Lars Søby


Læs mere om:
  • Michelle Gatting
  •  



    ASETEK SIMSPORTS