Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Anmeldelser af bøger, spil, CD'er, m.m.

Ring Djursland – en udfordring for alle

Anmeldelser 
16/12/07 

Alle motorsports fans har sikkert set et eller flere løb på Ring Djursland, nu har de mulighed for at få hele historien omkring banen i en ny unik bog skrevet af Morten Alstrup.
 

Der findes flere kørere som kalder Ring Djursland for ”den eneste rigtige racerbane” i Danmark. Her henvises til at det er den eneste bane i Danmark som har store niveau forskelle, hvor det for alvor går op og ned af bakke.
Nu er bogen "Ring Djursland – en udfordring for alle" udkommet.

Bogen er skrevet af Morten Alstrup, som mange der kommer til motorløb, kender som den ene af de underholdende kommentatorer til de fleste motorløb i Danmark.
Bogen er skrevet i en underholdende stil, så den aldrig bliver kedelig at læse , men stadig med en masse fakta om den dejlige danske racerbane.

Fra side 1 til side 151 står det klart at Morten Alstrup har brugt mange mange timers research arbejde. Der var flere gange jeg tænkte ’nej hvor sjovt – det vidste jeg ikke’, og jeg er sikker på at hvis du læser bogen, vil du have den samme fornemmelse.

Det er en fantastisk historie om Ring Djursland, som starter med grundlæggeren Jens Christian Legarth's drøm om en motorbane, ved en lille by på Djursland som hedder Pederstrup. En drøm der har udviklet sig til en spændende motorbane, hvor både danske samt internationale stjernekørere har leveret spændende motorløb, til stor glæde for alle de motorsportsinteresserede fans som trofast møder op til løbene.

Det er tydeligt at Morten Alstrup og Ring Djursland har et særligt, og kærligt, forhold til hinanden. Når man læser bogen kan man mærke at Morten Alstrup har ’fået taget sin mødom’ flere gange på den karismatiske danske racerbane.

Der er ingen tvivl om at det har været et kæmpe arbejde at lave bogen, og efter at have læst den er der en ting som jeg hæfter mig ved.
Det er Morten Alstrups eget forord, hvor han blandt andet skriver: ”Den sværeste opgave med denne bog har således ikke været at finde frem til, hvad der skulle med, men hvad der måtte udelades.”

Dette kan jo betyde at Morten har mere i ærmet, og det håber jeg. Personligt må jeg sige, at hvis jeg ikke havde været så heldig at få en kopi af bogen, så havde du ikke læst denne artikel før i næste uge, for så havde jeg lige nu stået hos den lokale boghandler for at købe bogen: Ring Djursland – En udfordring for alle, til alle mine motorsports venner og mig selv.

Nu skal jeg lige ind og pakke de sidste tre bøger ind som julegaver, men vil slutte med at takke Morten Alstrup for denne unikke bog om Ring Djursland.
Jeg kan kun anbefale den fantastiske bog til alle, som har interesse i dansk motorsport, og Ring Djursland i særdeleshed, den er en gave til jer og alle jeres venner.

Selch

Ring Djursland - en udfordring for alle

Skrevet af: Morten Alstrup
Udgiver: Fonden Ring Djursland Motorsport
ISBN: 978-87-991090-2-9
Sideantal: 160
Læs mere om:
  • Morten Alstrup
  • Ring Djursland
  •