Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Volkswagen Polo Cup Danmark

Frustrerende...

Polo Cup - DK 
18/09/07 

Der er ikke så meget at skrive - Grand Prix Danmark, der sidste week end blev afviklet på Jyllands Ringen, blev endnu en frustrerende week end for Kennie Frydkjær Jensen og ikke det vendepunkt, der var håbet på.
 

Allerede lørdag morgen under den frie træning stod det klart, at Kennie og hans genopbyggede, hvide VW Polo manglede fart i forhold til konkurrenterne – helt præcis 2 sekunder i forhold til Jørgen Vestergaard (Esbjerg) der var hurtigste mand og som Kennie plejer at køre næsten lige op med!

At noget var galt, var tydeligt for de fleste og organisationen bag VW Polo Cup tilbød derfor – med de øvrige køreres skriftlige accept – at Kennie til tidtagningen kunne skifte til ’hans’ blå racer, som også blev stillet til rådighed ved Augustløbet, efter at han var rullet rundt med hans egen.

Det hjalp lidt – men kun lidt. Kennie var stadig blot ottende-hurtigst selvom afstanden til Vestergaard var blevet reduceret til 1,5 sekund.
Selvom Kennie fastholdt, at der var ’noget galt’ med den hvide racer, mente DTC-organisationen at forskellen var så beskeden, at det nok nærmere var køreren og ikke bilen, der var noget galt med – hvorfor han, igen med de øvrige køreres skriftlige accept (!!!), skiftede tilbage til den hvide racer til selve løbet. Forvirret? Det blev Kennie også…!

At der virkelig var noget galt med bilen, blev desværre endnu tydeligere under løbet, hvor Kennie fik sværere og sværere ved bare at følge med feltets langsomste kørere og han måtte da også se sig overhalet flere gange – og passerede til slut det ternede flag på en 11’de plads, sæsonens hidtil dårligste placering.

Retfærdigvis skal det nævnes, at teknikere fra VW Motorsport flere gange i løbet af week end’en via en tester checkede bilen for fejl – uden resultat. Og, når testeren ikke viser fejl, så er der ingen fejl – det ved enhver jo!

Men, sørme om Kennie ikke også denne gang alligevel havde ret. Mandag blev hans racer sammen med en referencebil testet på rullefelt, hvor den godt nok ydede det den skulle – men ikke kølede optimalt. Og, fra Juni-løbet ved vi jo, havde der sker når turbo-motoren får det for varmt – den går i et nødprogram, der frakobler turboen.

Så, det der ellers tegnede til at blive en super debut-sæson er efterhånden ved at udvikle sig til en mareridts-sæson, som et-eller-andet sted nu bare skal ’overstås’.
Kennie er fortsat på en spinkel 4’de plads i mesterskabet og vil naturligvis gøre alt for at forsvare den – og forhåbentlig afslutte sæsonen lige så flot som han startede den, om ikke andet, så for at vise, at sejren i Åbningsløbet ikke blot var et ’lucky punch’.

Test på Oschersleben
Efter Grand Prix’et blev der kørt direkte til Oschersleben lidt syd-øst for Hannover, hvor Kennie havde fået mulighed for at deltage i Volkswagen Mortorsport’s officielle udtagelsestest til den tyske udgave af VW Polo Cup i 2008.
Lidt over 40 talent- og håbefulde kørere fra Tyskland, Østrig, Sverige, Øst-europa og sågar fra Peru skulle over de to dage, testen varede, overbevise de kritiske instruktører fra hhv. ADAC (- løbsarrangør og det tyske svar på FDM) og VW Motorsport, at de skal være blandt de blot 15 nye kørere, der får lov at deltage til næste år.
Og, instruktørerne fik alle muligheder for at vurdere de unge køreres evner under alle forhold, da førstedagen var præget af ’dauerregen’ og andendagen af sol.


Som en fisk i vandet! Kennie er en typisk ’rain-driver’ og elsker at køre med nedsat grip – hvilket han fik rig lejlighed til at vise ved udtagelsestesten på Oschersleben.
(Foto: Vitesse Racing)

Kennie gjorde sit absolut bedste – satte ikke ét hjul forkert hverken i regn- eller tørvejret.
Om indsatsen så rækker til udtagelse vil vise sig i løbet af den kommende uge, hvor samtlige deltagere modtager en e-mail fra ADAC med besked, om man er blandt ’the chosen few’ eller blot bliver ønsket held og lykke fremover.

Ud over, at Kennie naturligvis med spænding ser frem til svaret, ser han også frem til sjette afdeling af den danske VW Polo Cup, der afvikles den kommende week end ved Padborg Super Prix på Padborg Park.
Det burde være unødvendigt at nævne – men Kennie vil naturligvis gøre alt for at igen at komme helt frem.

Al støtte og opbakning er naturligvis velkommen, så vi håber at se så mange af vore venner, sponsorer, familie som muligt på lægterne.

Vitesse Racing
Kurt Rene Jensen


Læs mere om:
  • Kennie Frydkjær Jensen
  • Vitesse Racing
  • Padborg Park
  • 23/09/07 - Padborg Park - Polo Cup - DK
  •  



    D4 Enterprise Solutions