Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser
ASETEK SIMSPORTS

Formel 1

Spa Francorchamps test - tirsdag - dag 1

Formel 1 
11/07/07 

Første Formel 1 test på den ombyggede bane
McLarens nye stjernekører, englænderen Lewis Hamilton, forsætter med at imponere i Formel 1 klassen. I går var han hurtigste kører ved testen på Spa Francorchamps banen i Belgien.
 

Efter at have været ude af Formel 1 kalenderen, er Spa Francorchamps efter en del ombygninger og forbedringer nu med igen, dermed er en af de mest udfordrende baner tilbage.
De største ændringer på banen er omlægningen af 'La Source' hårnålesvinget lige efter start/mål langsiden, samt fjernelsen af 'Bus-Stop' chikanen og den dertil ændrede pitindkørsel.

Udvidelsen af 'La Source' hårnålesvinget vil specielt gøre starterne lidt mere sikre, mens det næppe får den store betydning under selve løbene, selv om det øgede udsyn måske giver mulighed for en senere indbremsning.
Nedlæggelsen af 'Bus-Stop' chicanen, som nu er erstattet af et enkelt lidt bredere sving, spås at give gode overhalingsmuligheder under løbene.
Pitindkørslen er også lavet om, og den fik allerede under testen hårde ord med på vejen, kørerne finder at den er svær at se når de kører hen mod den, ligesom der er for lidt plads i selve indkørslen, hvor man kommer faretruende tæt på muren samtidig med at udsynet er dårligt!

Udover de ovenfor nævnte tiltag, er en del af sandfangene blevet erstattet med asfalterede afkørselsområder, ligesom selve pitområdet er blevet 'opgraderet'.
Specielt asfalt afkørselsområderne ved sving 10 og 11 fik rosende ord med på vejen.

Dagen forløb uden den store dramatik, selv om der måtte bruges røde flag tre gange, men det var i alle tilfælde fordi biler var strandet ude på banen med mekaniske problemer.

Som nævnt i indledningen var McLaren køreren Lewis Hamilton hurtigst, han var hele 0,446 og 0,856 sekund hurtigere end kørerne på 2. og 3. pladserne - Robert Kubica (BMW Sauber) og Felipe Massa (Ferrari).


Lewis Hamilton satte hurtigste tid under tirsdagens test på Spa Francorchamps.
(Foto: Bridgestone F1)

Fire teams havde valgt at bruge deres testkørere på første dagen på Spa Francorchamps, det var for Renault teamet Nelson Piquet Jr., hos Super Aguri Honda teamet James Rossiter samt Spyker Ferrari teamets Giedo van der Garde og Christian Klien hos Honda.
Med gårsdagens fyring af Christijan Albers fra Spyker Ferrari teamet, var der selvfølgelig stor interesse for det nu ledige sæde, som i følge de første rygter nok går til enten Christian Klien eller Narain Karthikeyan.

Tirsdagens tider fra Spa Francorchamps:

Plac.KørerTeam TidOmg.
1Lewis Hamilton McLaren-Mercedes1:46,61383
2Robert Kubica BMW 1:47,05981
3Felipe Massa Ferrari 1:47,46963
4Ralf Schumacher Toyota 1:47,87870
5Nelson A. Piquet Renault 1:47,99652
6David Coulthard Red Bull-Renault 1:48,24355
7James Rossiter Super Aguri-Honda1:48,28765
8Vitantonio Liuzzi Toro Rosso-Ferrari1:49,17963
9Nico Rosberg Williams-Toyota 1:49,28860
10Christian Klien Honda 1:49,41963
11Giedo van der GardeSpyker-Ferrari 1:49,71253

Testkørslerne på Spa Francorchamps fortsætter i dag.


Hr. Nielsen

Læs mere om:
  • Christijan Albers
  • Lewis Hamilton
  • McLaren Formula 1
  • Spyker F1
  • Spa-Francorchamps
  • 16/09/07 - Spa-Francorchamps - Formel 1 - FIA F1
  •  



    ASETEK SIMSPORTS