Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Danish Touringcar Challenge

Philip DTC privat cup mester 2006

Danish
Touringcar
Challenge 

16/10/06 

BMW køreren Philip Andersen fra Team Essex Development sikrede sig i weekenden mesterskabet i Danish Touringcar Championships privat cup, da de nødvendige point blev kørt i hus ved DM Finalen på Jyllands-Ringen.
 

Philip lagde ud med at være 9. hurtigste i den fri træning, ud af de 25 kørere der stillede op i DTC klassen ved finale løbet, og han var samtidig næsthurtigste privat cup kører.

I den officielle træning blev tempoet skruet lidt op, og Philip satte her 8. hurtigste tid, og var endnu en gang næsthurtigste privat cup kører.


(Foto: Motorsporten.dk)

Kvalifikationen til prefinale løbet, foregår over tre runder, hvor de 15 hurtigste kørere fra første runde går videre til anden runde, og med 12. hurtigste tid var Philip sikret deltagelse i anden runde.
I anden runde lå Philip længe med helt fremme, men så fik han bremset for sent for ende af langsiden og havnede i sandfanget - han var derefter blot tilskuer til at konkurrenterne gang på gang forbedrede deres tider, så Philip sluttede på 9. pladsen.
Da kun de 7 hurtigste går videre til sidste runde, så var Philips 9. plads nu hans startposition til pre finalen.


(Foto: Motorsporten.dk)

En 9. plads er ikke den optimale udgangsposition, når man gerne vil vinde mesterskabet, men Philip gav ikke op, og han forbedrede sin placering i i prefinalen til en 7. plads da de 14 omgange var kørt.

Det gav et lidt bedre udgangspunkt til selve finale løbet, men kørerne foran ham er alle blandt de bedste i klassen, og selv om Philip pressede hårdt på, så formåede han ikke at vinde tærren i finale løbet, som han derfor sluttede på 7. pladsen generelt, og som næsthurtigste privat cup kører.


(Foto: Motorsporten.dk)

De to 7. pladser var dog rigeligt til at Philip vandt privat cup mesterskabet, han sluttede med at være 10 point foran Michael Outzen på anden pladsen.
Philip sluttede på 8. pladsen i selve DTC mesterskabet, hvor han var oppe mod de professionelle kørere, og i teammesterskabet, hvor han kører sammen med René Rasmussen i Team Essex Development, sluttede de med at være på 7. pladsen.

Philip Andersen Presse

Læs mere om:
  • Philip Andersen
  • Team Essex
  • Jyllandsringen
  • 15/10/06 - Jyllandsringen - Danish Touringcar Challenge - DM
  •