| Mere end 200 køretøjer, både biler og motorcykler deltog sidste år til Lundø Classic Motor Show, som arrangeres af Krumtapperne.
Årets træf afvikles lørdag den 9. september fra 10.00-16.00, hvor Krumtapperne vil invitere alle motorentusiaster til Lundø.
Træffet er åbent, således at man kan komme og gå som man har lyst. Det er gratis at udstille sit køretøj, man må medbringe stumper til bagagerumssalg og ellers vil træffet danne rammen om en hyggelig dag.
Alle køretøjer er velkomne, så længe de kan gå under kategorierne: Veteran, halvveteran eller unikt.
I år vil vi gerne se nogle lastbiler, busser, varevogne eller andre spændende køretøjer.
Generel information:
Lundø Classic Motor Show afholdes på Lundø Camping cirka 15 km nordøst fra Skive.
Adressen er Jelsevej 201, 7840 Højslev, samt info kan findes på www.lundocamping.dk
Vil du vide mere om Krumtapperne som arrangerer Lundø Classic Motor Show, så klik forbi www.krumtapperne.dk |