Optimistisk Camilla |
Clio Cup - DK 28/09/05
|
 |
- forud for DM Finalen på Jyllands-Ringen For 14 dage siden deltog Camilla Stephansen i Padborg Super Prix på Padborg Park, hvor hun kørte nogle af årets bedste tider, så nu er selvtilliden i top.
|
|
Den kommende weekend skal Camilla deltage i DM Finalen på Jyllands-Ringen, hvor Clio Cup klassen skal køre deres to sidste mesterskabs afdelinger.
Med de gode tider fra Padborg i tankerne, så er mulighederne for et par gode resultater på Jyllands-Ringen bestemt ikke udelukket, helt sikker er det i alle tilfælde at Camilla vil give sig fuldt ud!
 Camilla Stephansen vil i top ti til DM Finalen. (Foto: Motorsporten.dk)
"Jeg har det godt med Jyllands-Ringen, også selv om det ikke er den bane jeg er hurtigst på, alligevel satser jeg på en top 10 placering, så jeg lægger hårdt pres på mig selv" - udtaler Camilla Stephansen - "men det er trist at det nu er sidste løb i år!"
Til løbet på Padborg Park havde Camillas fanklub, i samarbejde med BT, arrangeret en bustur til løbet, så hendes mange fans kunne overvære Clio Cup løbene, samt se hvordan Camilla klarede sig - noget som Camilla gerne vil benytte lejligheden til at takke for - den store support både varmede og motiverede hende.
Camilla har indtil nu kørt 47 point sammen til mesterskabet, hvilket placerer hende på 16. pladsen her før DM Finalen. Hr. Nielsen
 |
| |
 | |