Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 1

USA's GP - Teams preview - Bunden

Formel 1 
17/06/05 

Red Bull fører stadigt i den nederste del af feltet, og med det marked som Red Bull har i Nordamerika, er det vigtigt med yderligere points.
 

Kun i et eneste løb i hidtil i år har Red Bull teamet ikke scoret points. Teamet håber at det forsætter sådan. Sauber fik gang i pointscoringen igen, men vil det forsætte. BAR, ja stadig ingen points, men er trods alt inde i fremgang. De sidste to teams fylder feltet, det må være dommen over Jordan og Minardi.

Red Bull:
Red Bull har tiltrukket sig meget opmærksomhed i år. Resterne af det nedlagte Jaguar team har overrasket positivt, og vil stadig prøve at gøre det. Spørgsmålet er dog om det er klogt at skifte andenkørerne, som teamet har gjort det i år. Det går udover både teamets og kørernes stabilitet. Nu har C. Klien dog fået lov at køre 4 GP'er i første omgang, så det skaber lidt ro. Til det canadiske og amerikanske GP har det unge amerikanske talent, Scott Speed, fået lov at være teamets tredje kører om fredagen. God ide for både Red Bull og Formel 1 når det gælder promoveringen af Formel 1 i USA. Red Bull får til det amerikanske GP en ny motoropgradering. Ifølge Cosworth vil den nye TJ 2005 series 12 motor have 30 hk mere og kan dreje op til 700 omdr.min mere end forgængeren. Teamet har testet motoren i Europa inden turen gik til de nordamerikanske GP'er. De sidste rettelser efter testene er foretaget, så det er sprit nye motorer Red Bull får i bilerne. Kørerne ser ikke banen som særligt krævende, men måske mere udfordrende pga. sammensætningen af sving og langside. For begge kørere og teamet også, gælder det om at blive ved med at score points.

Sauber:
Jacques Villeneuve som stadig ikke er kommet helt overens med Peter Sauber, gjorde faktisk en god figur på hjemmebanen i Canada, dog uden at få points. Det gjorde Massa derimod, da han tangerede sin bedste placering. Kørerne er for så vidt enige om at der skal køres med så lidt downforce som muligt, dog uden at det går for meget ud over præstationen i inderkredsen. Og hvordan gør man så lige det? Som hos alle andre bliver det et kompromis. Massa har kun meget lidt erfaring på banen. Han kørte her første gang i sidste sæson, og der nåede han kun første sving. JV har kørt her flere gange og har på ovalbanen vundet det berømte Indy 500. Teknisk direktør, Willy Rampf er lidt bekymrede for dækkene, da der i inderkredsen er fræset riller i asfalten for at lede regnvand væk. Willy Rampf siger også, at det ikke er utænkeligt at man vil køre med mindre downforce end i Canada. Men træningen vil vise hvad man endeligt beslutter sig for.

BAR:
BAR er på vej fremad. Den indikation fik man i Canada. Dog udgik begge biler her, da først Sato fik mekaniske problemer og siden da Jenson Button ramte betonmuren. Den risiko er der også på Indianapolis Motor Speedway, til gengæld er der så ikke en hård kerbkant der kan sende bilen ud af kontrol på samme måde. Ud fra det må det betyde at BAR skulle have en rimelig god chance for at få bilerne i mål. Fejlene på Satos bil er blevet rettet og mon ikke at Button har taget ved lære. Sidste sluttede Sato for første gang på podiet, og går alt vel for ham, kan han gentage det, men det kræver at mange ydre omstændigheder går hans vej. Men ingen tvivl om at BAR higer efter points nu. Gil de Ferran glæder sig til gensynet med banen, men nu i en rolle som sportsdirektør.

Jordan:
Når Jordan teamet skal fortælle om det amerikanske GP, har de mere travlt med at fortælle om hvor mange gamle venner af forskellig slags de skal besøge og gense. Er de ikke fokuseret i det team? Men rolig nu. Hjemme i England har de forberedt sig, og har arbejdet sig frem til et udgangspunkt mht. setuppet af bilerne. Men med tre kørere der ikke har kørt på banen før, skal der virkelig arbejdes om fredagen. Det kræver en kæmpe indsats af alle mand i teamet. Paul Monaghan, Chief Race Engineer, fortæller at man havde gode erfaringer med Bridgestone dækkene i Canada, og at man håber at man kan forberede sig yderligere denne gang, så man kan komme tætte på de foranliggende konkurrenter. Hvem er det nu lige det er?

Minardi:
Sidste gang at det lille beskedne Minardi team scorede point, var det netop i USA. Et sådant mirakel skal teamet nok ikke håbe alt for meget på denne gang. Var mange var det nu lige der fuldførte, og hvad var det nu lige der skete undervejs? Den slags mirakler skal der til før Minardi får point. Og der er ingen garanti for at historien gentager sig nu et år efter. Men der sker lidt på den positive front. I Canada lykkedes det at kvalificere den ene af bilerne bedre end nærmeste konkurrent, Jordans biler. At man så i tilgift også fik den ene af Red Bull bilerne med i "prisen", er et ekstra plus for Minardi. I løbet blev tingene dog sat på plads igen, Chr. Albers fik dog kørt sin bil ind på teamets bedste placering i år. Minardi jagter igen Jordan bilerne denne gang. Og det vel nok ikke være nogen overraskelse, hvis Minardi igen kører med kun lidt downforce på bilerne. De kørte jo faktisk temmelig stærkt på langsiden på Circuit Gilles Villeneuve, mens det kneb ganske gevaldigt med at holde linien i svingene. Igen skal Minardi satse på kvalifikationen, mens det i løbet nok går bagud igen.

Dons

Læs mere om:
  • 19/06/05 - Indianapolis Motor Speedway - Formel 1 - FIA F1
  •