Nicolai og Henrik holder på |
Paris-Dakar 06/01/01
|
 |
Nicolai Moltke-Leth og Henrik Radich Jørgensen er stadig med i Paris-Dakar. Efter dagens 6. etape ligger de nu nummer 93.
|
|
På etapen fra Ouarzazate til Goulimine i det sydlige Marokko, gennemførte danskerne etapen som nummer 86. Efter 5 en halv time i heden, kunne danskerne se at de stadig er med i løbet, mens tre andre deltagere i dag opgav.
På dagens etape klarede danskerne sig endda bedre end Le Mans-specialisten Henri Pescarolo. Franskmanden måtte tage dagens langsomste tid, og er derfor droppet langt tilbage, efter en ellers flot start på rallyet.
Danskerne ligger stadig i den tunge ende, og det handler ikke så meget om resultatet, men mere om at gennemføre. De ligger som før omtalt nu som nummer 93 af 98 tilbageværende kørere - over 10 timer efter den førende Jean-Louis Schlesser.
I morgen venter der 420 hårde kilometer primært på meget stenet vej. Så danskerne skal passe på materiellet den sidste dag i Marokko. Mandag starter de hårde strabadser i ørkensandet, når karavanen når til Mauritanien.
Benji
 |
|
 | |