Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Le Mans

10 timer til Panoz

Le Mans 
19/06/01 

Helt som forventet holdt de to Panoz-racere ikke hele distancen
Forud for årets Le Mans levnede Jan Magnussen ikke sit team mange chancer for at komme til tops, eller endsige at gennemføre det legendariske 24-timers løb på Le Mans. Og golfkøllerne som han ellers havde medbragt, kunne han roligt lade ligge hos teamet - i regnvejret var vandpolo nok mere passende at give sig i kast med!
 

Panoz var ellers utrolig godt med i starten af løbet, hvor Klaus Graf fra en sekundær placering kørte sig helt i front da først himlen udøste enorme mængder vand over Le Mans-banen. De to Panoz LMP 07-racere udgik stort set samtidig, men under vidt forskellige omstændigheder. Der blev meget tidligt problemer for begge racere. Klokken 01.40 kørte Klaus Graf sin racer af i Porsche-kurverne og derfra kom han ikke videre. Racer nummer 12 - Jan Magnussens - blev parkeret i garagen af franskmanden Frank Lagorce. Elektronikken ville ikke mere.

"Begge raceren har gjort det hele som en tandem i løbet - de fik problemer på samme tid tidligere, og kørte ud stort set på samme tid. Vi har haft en meget hård uge, men vi førte faktisk på et tidspunkt, hvilket er en stor præstation. Jeg er meget stolt af kørerne og mekanikerne - de har arbejdet utrætteligt hele ugen og gav virkelig alt," siger David Price.


Panoz overlevede ikke regnen på Le Mans - ti timer blev det blot til
(Foto: Panoz Motorsport)

Jan Magnussens holdkammerat, David Brabham var ærgerlig over ikke at kunne gennemføre det klassiske løb. "Da det regnede meget var det virkelig hårdt, fordi strækningerne blev oversvømmet og der var mange steder på banen hvor racerne ville akvaplane. Da regnen aftog blev raceren faktisk ret hurtigt, men det var en skam at vi mistede tid i starten af løbet. Alle er skuffet over ikke at gennemføre, men vi gjorde vores bedste."

Klaus Graf var dog tilfreds med at han nåede at vise Panoz med fremme, selvom han måtte en tur af banen - hvorefter han udgik. "Teamet er ikke sikre på hvad der skete, men skaden var for alvorlig til at fortsætte. Teamet havde den rigtige strategi med dækkene i starten og raceren var virkelig god. At komme fra 21. pladsen på grid´en til føringen, var for mig meget spændende," siger tyskeren, der dog måtte se en anden tysker og et tysk mærke tage sejren i den 69. udgave af Le Mans.

Benji

Læs mere om:
  • 16/06/01 - Le Mans - Le Mans
  •