Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 1

Jos jager sæde til næste år

Formel 1 
29/10/03 

Det har været lidt stille omkring Jos Verstappen den seneste tid, men det er ikke ensbetydende med at der ikke sker noget. Hans manager arbejder på højtryk.
 

Jos Verstappen er en af de seriøse deltagere i jagten på et sæde i Formel 1 i næste sæson. Der arbejdes til flere sider, men der er ikke ret mange sæder at kæmpe om. Det gør selvfølgelig arbejdet mere intens for de som varetager kørernes interesser. Hans manager, Raymond Vermeulen, udtaler sig således om den nuværende situation.

"Vi forhandler stadig med et antal teams, selvfølgelig mest dem som endnu har ledige sæder i næste sæson. Vi fokuserer primært på et fast sæde, i stedet for et testsæde. Vi er stadig positive overfor for at beholde Jos i Formel 1. Forhandlingerne tager meget tid, meget lang tid for det meste, men lige med ét kan en forhandling være afsluttet inden for ganske få dage."

Vermeulen siger intet nyt, men der er ingen tvivl om at kampen om sæderne bliver intensiveret i den kommende tid. Et af de mange elementer er sponsorer. I de fleste tilfælde de sponsorer som skal betale for en kørers sæde. Jos Verstappen har været rigtig god til at finde sponsorer, og umiddelbart ser det ud til at Verstappen og hans manager Vermeulen kan overtale i hvert fald et par af sponsorerne fra i år til at forsætte næste år.

"Både Trust og Wilux har tilkendegivet at de har fået meget ud af at blive eksponeret sammen med Jos og Minardi. Det er jo meget opmuntrende. Hvis vi kan give dem lige så gode eller bedre muligheder i 2004, vil de ganske sikkert blive som sponserer for Jos endnu en sæson i Formel 1."

Det er selvfølgelig rart at høre at der er skred i forhandlingerne. Men samtidigt ligger det også et vist pres på især de kørere som også kandiderer til et af de ledige sæder. Kørernes managers skal være kolde et vist sted for ikke at blive for nervøse. De skal efter bedste evne varetage deres kørers interesse. I øjeblikket må det ikke være sjovt at være dansk kører og ikke vide om man kan forsætte i motorsportens kongeklasse.

Dons