Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Danish Touringcar Challenge

Ekspertpanelet tror på Magnussen

Danish
Touringcar
Challenge 

22/09/03 

Peugeot-køreren får 96 % af stemmerne mod 4 % til Elgaard
På www.dtc-net.dk har de sammensat et lille ekspertpanel af journalister, fotografer og andre personer med tilknytning til DTC-serien. Dette ekspertpanel har vi bedt komme med deres vurdering af det endelige udfald af de tre konkurrencer, som i år kører i Danish Touringcar Championship.
 

Den første - men også mest væsentlige - konkurrence, som vi kikker på, er kørernes mesterskab, der jo står mellem Jan Magnussen, England, og Casper Elgaard, Århus. Her er der ikke megen slinger i valsen hos panelet, der giver 96 % af stemmerne til Big Mag, mens feltets bedste BMW-kører må nøjes med 4 %. Men hvorfor er det så egentlig, at det er Peugeot-køreren, de sætter deres penge på?

Dan Philipsen, journalist på Morgenavisen Jyllands-Posten:
"Jan Magnussen vinder. Jan er en erfaren herre, der har prøvet at køre under større pres end Casper. Desuden har Jan flere holdkammerater omkring sig, hvis han i finalen mangler en plads eller to længere fremme i feltet for at vinde sammenlagt."

Sven Berggren, pressechef for Swedish Touring car Championship:
"Jan Magnussen vinder mesterskabet, hvis bare han holde sig væk fra Jens Edman, der til gengæld vinder årets sidste løb."

Bo Caspersen, DTC-speaker:
"For det første har han et ret afgørende forspring på point, men han er simpelthen også den hurtigste. Også vejret som joker er på Jans side."

Peter Emmike Rasmussen, oddssætter hos Dansk Tipstjeneste:
"Jeg tror på Jan Magnussen. Dels på grund af sit forspring på 20 points, dels på grund af sin større rutine. Så vil jeg vurdere ham som feltets bedste kører. Jeg vil vurdere chancen til at være 80-20 i Magnussens favør."

Arne Nielsen, redaktør af motorsporten.dk:
"Jan Magnussen er ubestridt den bedste kører i DTC-feltet, og han skal nok få kørt point nok hjem, selv om han kommer til at miste en afdeling. Casper Elgaard har dog vist, at han også er meget stærkt kørende, men hvis ikke vejret er med BMW-kørerne, så har de svært ved at være med helt fremme, og det er trods alt et efterårsløb, hvor vi han risikere vådt vejr, hvilket helt klart er en fordel for de forhjulstrukne biler."

Terhi Heloaho, pressechef Finnish Touring Car Championship:
"Magnussen vil vinde, simpelthen fordi han er Big Mag, og han er rigtig hurtig, når det regner."

Peter Elgaard, direktør for DTC A/S:
"Jan Magnussen må vinde, såfremt han ikke får uheld i sidste afdeling. Uanset om Casper vinder begge afdelinger, så vil det blive svært at vinde 20 netto point ind på Jan."

Morten Stig Christensen, sportschef hos TV2:
"Jan vinder, men jeg tror, at Casper vil give Jan kamp til stregen, men selv to suveræne sejre til Casper skal parres med uheld hos Jan, hvis de 20 point skal ædes. Men andres kørsel kan naturligvis få afgørende indflydelse - vi har jo tidligere set, hvor lidt der skal til, før én af de to førende pludselig uforvarende er blevet sat af banen. Intet er afgjort før det ternede flag er blevet luftet."

Fabio Ravaioli, pressechef for European Touring Car Championship:
"Jan Magnussen bliver mester, fordi han er meget opsat på at vinde."

Flemming Haslund, redaktør af Nyt om Biler:
"Dette handler om nerver, og her er Jan bedst af de to. For det første har Jan mere erfaring, han har været mast op i flere kroge tidligere end Casper - bare presset at tænke på, at næste Ford Cosworth-motor eksploderer lige i nakken. Desuden har han i år bevist, at han er klassens bedste kører, ligesom han har masser af fart med i rygsækken - Audien på Le Mans og senest fra ProDrive-Ferrarien i AMLS. Han har farten, selvtilliden og evnen til at forhindre kæden i at falde af."

Peter Nygaard, freelance journalist og fotograf:
"Jan Magnussen vinder, ellers er der ingen retfærdighed til. Han er seriens i særklasse bedste kører. Men jeg frygter lidt for, at finalen kan udvikle sig til ballade, for det synes jeg tit, standardvogns-mesterskabs-finaler gør."

Jørgen Ring-Andersen, formand for DASUs Banesportsudvalg:
"Jan Magnussen vinder, fordi han er uden sammenligning den kører med mest is i maven."

Mikkel Thomsager, chefredaktør af Bil-Magasinet:
"Jan Magnussen vinder, men ikke på grund af det lille point-forspring, men han har været den mest stabile af de to, og jeg tror også, han er den, der bedst kan stå for presset."


Læs mere om:
  • 28/09/03 - Jyllandsringen - Danish Touringcar Challenge
  •