Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Citroen SAXO Cup

En weekend blandt professionelle

Saxo Cup 
15/09/03 

Camilla Stephansen stod lørdag morgen overfor de to anden sidste tidtagninger inden vinteren tvinger kørerne til at gå i hi. Uger forinden havde hun testkørt på den "nye bane" i Padborg, hvor chikanen er blevet lavet om.
 

Efter et kort førermøde, trillede saxo'en med nr. 18 på siden ud på Danmarks nyeste tilføjelse til motorsporten. De tidligere løb på Padborg Park, for både Camilla og Henrik Jansen, den anden kører hos Padborg Park, var ikke endt i den bragende succes man havde håbet på, så nu skulle det briste eller bære.

Hurtigt lagde Camilla sig blandt feltets absolut bedste og hængte godt på nogle omgange ind i tidtagningen, men så indtraf uheldet. Bilen skøjtede til højre og venstre rundt i svingene, og tiderne blev værre og værre, så Camilla kørte ud. En punktering på højre baghjul var årsagen. Der var ikke så meget andet at gøre, end at fylde rigeligt med luft i dækket, og håbe på i hvert fald en god omgang. I mellemtiden var Camilla skubbet ned på en 12. plads. En omgang efter luftpåfyldningen var alt hvad der kunne blive til, men mere skulle der heller ikke til. Camilla pressede bilen til det yderste og kørte en suveræn 6. plads hjem til 1. heat.

Til anden tidtagning var hjulet skiftet og man håbede nu på bedre resultater. Og heldet så ud til at tilsmile den trængende, for Camilla røg lige ind i top 5. Stor tilfredshed i teamet. Men endnu en gang var uheldet ude. Et svigt af bremsen på baghjulet i højre side, gjorde at tiderne ikke blev hurtigere, og langsomt blev dækkene varmere hos de andre kører og tiderne faldt. Denne gang måtte vi helt ned på en 12. plads for at finde Camilla. Et skuffende resultat efter den første tidtagning. Men igen viste Camilla stort talent, da hun under tidtagningen kørte videre, til trods for defekten.


(Foto: JC Racing)

Til 1. heat havde Camilla ¾ dele af feltet bag sig og til trods for en start fra yderbanen kom hun godt igennem første sving. Der blev skubbet og puffet det bedste kørerne havde lært i starten. Efter et par omgang havde Camilla fundet sig til rette i bilen og nu skulle hun fremad. Efter en lang kamp med Rudi Larsen generobrede Camilla sin 6 plads. Men på sidste omgang måtte hun se sig slået af en anden kører. Højre trækaksel foran var ødelagt og bilen slog derfor voldsomt, både ud af de lige stykker og især i nedbremsningerne. Trods uheldet kørte Camilla i mål på en fantastisk 7. plads.

Forventningerne til andet heat var skruet lidt ned. Bilen var i topform, men en start fra nr. 12 er vanskelig. Både fordi der er mange både foran og bagved, men samtidig også fordi at man starter på ydersiden rundt i første sving. Camilla klarede den igennem første sving og beholdt sin 12. plads, selvom der blev skubbet gevaldigt fra alle sider. Da hun efterhånden havde fået lidt luft begyndte hendes færd fremad i feltet. Først en overhaling og omgangen efter, blev det til 2 på en gang! Nu lå Camilla på en flot 9. plads, men hun var ikke færdig endnu. Hele 2 overhalinger mere og Camilla kørte igen i mål på en suveræn 7. plads. Der er for alvor tændt op i det store hjerte der banker for motorsporten i Camilla Stephansen. Vi ser alle frem til afslutningsløbet på Jyllands-Ringen den 27. -28. september.

JC Racing
Mark Hjort Johansen


Læs mere om:
  • 14/09/03 - Padborg Park - Saxo Cup - Saxo Cup
  •