Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Citroen SAXO Cup

Varme dæk i Team Vester "Gasse"

Saxo Cup 
05/09/03 

.... derfor er regnvejrsdæk til regnvejr og slicks til tørvejr!!
Da vi fredag drog afsted til Jyllands-Ringens Grand Prix Danmark var det med en del selvtillid og forventninger.
Tirsdagens test var forløbet tilfredsstillende, tiderne var rimelige konstante og den bedste tid var ikke helt ved siden af.
 

Tidstagning 1. startede med meget regn, og vi besluttede at tage den med ro i starten, på omgang 2 skulle det gå hurtigere og det lykkedes at lave en lille fin piruette..uhm. nå forfra igen, og minsanten om det ikke lykkedes igen at snurre på 3 omgang!!..undskyld Jesper V. godt du var vågen.
Nu måtte jeg tage mig sammen og i det mindste prøve at få en omgang, jeg nåede lige at sætte tiden på fjerde omgang inden tidstagningen blev aflyst (synd for Claus) det rakte til en startplacering 6.

Tidstagning 2 forløb perfekt, tiderne blev konstant bedre, og da jeg så skiltet nr.6 var 3er valgte jeg at stoppe, måske skulle jeg have taget en ekstra omgang, tjaae bagklog kan man jo altid være.


Jørn "Gasse" Vestergaard.
(Foto: Steen K. Jensen)

Det var blevet Lørdag og vejret var lumsk, vi var 6 der havde valgt regnvejrsdæk, og det skulle senere vise sig at være et forkert valg. Foran mig var dagens store overraskelse Hans Hartmann, flot Hans!, starten var ok og jeg var lige bag Marco, efter lidt "luren" kunne jeg mærke grebet blev bedre og bedre på de altid gode Yokohama regnvejrsdæk, midt i løbet ligger jeg på en sikker 2 plads, og forenden af langsiden kan jeg ikke få øje på nogle Saxoer i bakspejlet, jeg søger konstant efter vandpytter og kan efterhånden kun finde en op af langsiden!
Jeg må tilstå at jeg har fået kørt dækkene for varme, og de andre nærmer sig hastigt, så først kommer der en restauratør fra Varde med fuld damp forbi, vi runder målstregen og der er 2 omgange tilbage, jeg kan se i bakspejlet at en gul og blå Saxo nu nærmer sig hastigt.
Sidste omgang ved indgangen til det nye stykke er dækkene nu så varme at jeg skrider for langt ud, og straks benytter Kaj Verner Randrup chancen og smutter forbi lige før det sidste lange tørre stykke. Vi er nu nået til den sidste nedbremsning og hårdt presset af murermesteren Poulsen prøver jeg at bremse lige så sent som Randrup, men nedbremsningen bliver til en stor blå røgsky og jeg flatspotter totalt begge mine fordæk og ryger direkte ind i Kaj Verner (endnu en STOR undskyldning til dig Kaj Verner) jeg kommer med nød og næppe over målstregen som nr. 4.

Søndag var vejret lige så lumsk, men denne gang skulle vi ikke vælge forkert, heldigvis valgte vi slicks.

Jeg skulle starte 3 er og får en udmærket start, men bliver lidt klemt i første hjørne så både Horsted og Schumann kommer forbi.
Helt i front er der lidt slåskamp og det ender med en afkørsel af Mikkelsen, imellemtiden er der hård kamp i mellem Horsted og Schumann, i kampens hede opstår der et hul og jeg benytter straks lejligheden og smutter indenom.
Dejlig fornemmelse vi valgte de kanon gode Yokohama slicks, så lidt senere ligger jeg på en komfortabel 2 plads (Jesper er kørt) som så bliver kørt hjem.

Efter løbet viser det sig at Mikkelsen har vundet sin protest over Davidsen, så pludselig er jeg blevet 1 er.
En heldig placering som jeg selvfølgelig helst ville have fået på en anden måde, men det er vel ligesom i foldbold at hvis man ikke opsøger chancerne så score man heller ingen mål.

Så alt i alt en god week-end for Team Vester "Gasse" og en skulderklap til senior og Erik Heinsen.

Jørn Vestergaard
Saxo nr. 6.

Steen K. Jensen
Saxo Cup

Læs mere om:
  • 31/08/03 - Jyllandsringen - Saxo Cup - Saxo Cup
  •  
     

    Citroen SAXO Cup nyhederne på Motorsporten.dk er sponsoreret af:
     
     
     
    Undgå billetkøen - Køb dine billetter her