Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Citroen SAXO Cup

Off-weekend nummer 2

Saxo Cup 
04/09/03 

Efter en uheldig weekend på Ring Djursland, var BM Racing's store forspring ned til Jesper Davidsen krympet betrakteligt, og vi i BM Racing tænkte at det var off weekenden som skulle smides væk, men det går nu ikke altid som præsten prædiker, for Grand Prix Danmark løbet denne weekend var netop en total off-weekend med nul point til kontoen.
 

Weekenden startede ellers godt og Brian Mikkelsen var hurtig fra starten i første tidstagning, og BM Racing stod med pole tid da tidstagningen blev "rødflaget" efter et kraftig påkørsel af Claus Hansens fine Saxo, jeg er ganske overbevist om at mange var frustrerede, og viste at de havde mange sekunder at kappe af.

2. tidstagning foregik lørdag og det var igen frontrunnerne Jesper Davidsen og Brian Mikkelsen som tog de første to pladser med Jørn Vestergård lige i hælene.

Efter vores dårlige weekend på Ring Djursland, havde vi gjort mange ting med bilen for ikke at komme i den samme sitiuation igen, hvor vi smed en sikker 2. plads væk, på grund af benzinmangel???
Og Brian Mikkelsen følte at bilen igen gik som den skulle.

1. heat = våd bane og tunge skyer, BM Racing har flere personer i de nærmeste byer som vi ringer til, alt efter hvor vinden kommer fra, og vores raporter var at det regnede 8 km. fra Jyllands-Ringen og vinden kom fra den retning, vores beslutning om at køre ud på regndæk var derfor velovervejet og vi var sikker på at det var en klog beslutning.

Starten gik og Brian lagde sig fint i spidsen, men flere nye kørere ville blande sig i topopgøret denne gang.
Hans Hartmann kom godt med og pressede på Brian, og han lå for første gang i spidsen for Saxo feltet, dette kunne vi godt leve med, Jesper Davidsen lå lidt længere nede i feltet på sine slicks og var klar til at overtage når vi andre havde ødelagt vores regndæk hvis det ikke begyndte at regne.
Regnen udeblev og efter som banen desværre tørrede op, blev det dem med regndæk som trak det korteste strå, og Brian mistede 2 plaseringer.

Brian Mikkelsen kunne måske have holdt en 3.- 4. plads i mål på sine nu misserable og fulstendig brændet regndæk, men igen stod ikke lykken os bi. For på 3. omgang begynde Brian's bil at miste effekt, og han tabte den ene plads efter den anden, og valgte til slut en omgang før mål at køre i pit.

Det blev en lang nat for BM Racing, mange terioer blev gennemgået, flere normale sammenkoblinger blev byepassed, og nye midlertidige ledninger blev trukket og derfor var spændingen til at tage og føle på, da vi søndag kørte ud til 2. heat og hvor vi skulle starte som nr 2.

Brian Mikkelsen fik en kanon start, en drømmestart uden hjulspind og han trak ind på 1. pladsen lige før Jesper Davidsen, flere kom lige efter, men Brian kunne holde presset i første omgang.
Camilla Stephansen var uheldig og blev ramt af en medkører, og rullet rundt i sandfanget, og Saftycar kom på banen.

Da feltet igen blev givet fri var mange kører godt tændt, og Brian kom umiddelbart under pres fra Jesper D.
Jesper D. prøvede først at passere efter den korte langside, men blev afvist, dernest kom han igen på det nye stykke af banen hvor vi har et langt venstre sving.
Han valge ikke at lade Brian nyde godt af første valg af spor, men prøvede at gå indom Brian, hvor der ikke var plads, da Jesper D. valge ikke at bremse, fik han ramt Brian hvor han var mest sårbar nemlig på venstre baghjørne og bilen blev sendt ud i sandet, og det var kun Brian Mikkelsens store og lange erfaring som racerkører der forhindrede at bilen gik rund på taget.

Heatet blev vundet af Jesper Davidsen med Jørn Vestergård på 2. Pladsen, Marco Schumann på 3. samt Palle Navntoft 4.

BM Racing valgte at indlægge en protest, siden sving/faktadommere ikke reagerte på hændelsen, protesten blev senere taget til følge og Jesper Davidsen blev udelukket fra heatet.

Dommen var også efter vores mening meget hård, og igen opfordrer vi dommere/baneledelse til at reagere umiddelbart, når en sådan hændelse forekommer, så sagen ikke havner hos dommerne i tårnet efter løbet, men køreren får en faktadom på stedet.

Vi har nu 2 raceweekender tilbage i år, året har været præget af succes, lige til vores bil blev malet, det er selvfølgelig ikke farven som gør udslaget til negativ fordel, men det kan ikke udelukkes at komponenter har taget skade af at have været i maleovnen.
Vi vil derfor fokusere på nøjagtig disse ting inden Padborg Park, og vi vil gøre alt som står i vores magt for at finde fejlen.

Padborg Park var en fin bane for BM Racing sidste gang, med 2 pole position, 2 sejre samt banerekord på den nye bane, imidlertid kan vi ikke leve på det og må derfor stille maximalt forberedt.

Så kære Saxo venner godt løb, vi ses i Padborg.

BM Racing
Jan Aa. Dambo
Teammanager


Læs mere om:
  • 31/08/03 - Jyllandsringen - Saxo Cup - Saxo Cup
  •  
     

    Citroen SAXO Cup nyhederne på Motorsporten.dk er sponsoreret af:
     
     
     
    Undgå billetkøen - Køb dine billetter her