Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

World Rally Championship

Finske jumps

WRC 
13/08/03 

World Rally ChampionshipRally Finland bød på både op- og nedture for Peugeot
Hastighedsprøverne i Rally Finland er kendt for deres "jumps", hvor bilerne skiftevis flyver højt og lander hårdt. Peugeot teamets rally udviklede sig på tilsvarende vis med op- og nedture.
 

Richard Burns udbyggede sin VM-føring med et enkelt point da han sluttede på tredjepladsen efter en hård kamp med blandt andre Subaru's Petter Solberg. Burns startede rallyets sidste etape på andenpladsen, men måtte indledningsvis afgive pladsen til Petter Solberg. Han tilbageerobrede pladsen på den 20. af rallyets 23 hastighedsprøver, men mistede den igen da et hjulleje brød sammen på rallyets sidste prøve.


Peugeot's Richard Burns udbyggede sin VM føring med podiepladsen i Finland.
(Foto: Peugeot)

"Det har været et godt rally for mig, og jeg har kørt som en besat, selv om jeg ikke ville tage for mange chancer. At komme igennem med seks point på mesterskabskontoen og en intakt VM-føring er alle tiders. Jeg forsøgte at køre fra Petter hele den sidste dag og han gjorde det samme mod mig. Det var alle tiders fight," sagde en tilfreds Richard Burns.

Marcus Grönholm lignede længe en mulig vinder på sin finske hjemmebane. Han førte rallyet med sin Peugeot i to perioder, men på andendagen, mens han lå på førstepladsen tabet han Peugeot et hjul.

"Jeg troede først at jeg blot havde bremseproblemer, men i en langsom kurve mistede bilen både hjul, hjulleje og ophæng," fortalte den uheldige verdensmester umiddelbart efter uheldet.

Kort forinden var Harri Rovanpera udgået efter en afkørsel med Peugeot teamets tredje Peugeot 206 WRC.

"Det har været et meget skuffende rally for os," opsummerede teamchefen Corrado Provera. "Vi har ikke givet vore kørere det materiel, de har fortjent, men vi mås søge trøst i Richard Burns resultat. Han fik det optimale ud af mulighederne."


Læs mere om:
  • 10/08/03 - Finland - WRC
  •